KøbenhanskeMotiver_1587-1807

Mens Braun & Hogenberg og andre værker af lignende art, f. eks. Merians Theatrum europeam fremstillede byerne i panoramaer set udefra - ofte i fugle­ perspektiv - var der i Italien tillige en tradition for at skildre byerne, navnlig i Venezia og Rom, indefra. Man interesserede sig ikke blot for totaliteten, men også i høj grad for særlig markante bygningsværker og seværdigheder, i Rom natur­ ligvis de mange levn fra antiken. Det var først og fremmest nederlænderne, der slog ind på denne vej, eksempelvis Maerten van Heemskerck, hvis skitsebøger rummer talrige romerske prospekter. Nu kom kobberstikværkerne til med et arkæologisk-topografisk præg; her tænkes bl. a. på Antonio Lafrerys kolossale folioværk Speculum Romanae Magnificentiae fra 1570erne. Fra det 17. århundrede stammer stikværker med titler som Palazzi di Roma, Giardini di Roma etc. Højde­ punktet nåedes i det 18. århundrede med Vasis og Piranesis pragtfulde planche­ værker, f. eks. sidstnævntes Vedute di Roma fra 1748. Denne prospektets klas­ siske periode fostrede også en række malere som van Wittel i Rom, Carlevaris, Canaletto, Guardi og Belotto m. fl. i Venezia, der blev veduternes by par excel­ lence. En del af deres prospekter blev udgivet i kobberstukne serier, og deres ry spredtes over det øvrige Europa; nogle malere rejste til Polen, Sachsen, Rusland og England og dannede skole der. Så fremtrædende kunstnere nåede naturligvis ikke til Danmark, men vi fik dog folk som teatermaleren Jacopo Fabris herop 1747 og maleren Gian Antonio Cesari, som begge udførte sopraporter, af hvilke man kan se eksempler på Bymuseet. Omvendt drog mange danske malere - navnlig efter Kunstakademiets oprettelse 1754 - til Rom og Paris, hvor de opholdt sig i flere år og der lod sig inspirere af „den store kunst". De ældste københavnske prospekter viser som omtalt byen udefra, og først med J. A. Greyss' stik af Rundetårn 1646 møder vi en fremstilling af en enkelt bygning. Også herhjemme drømte man om vældige topografiske værker; Københavns præ­ sident, Peder Hansen Resen, indsamlede et enormt materiale, som svulmede op, så en komplet udgivelse ikke længere var realisabel. Omkring 1677 udgav han dog en prøve på sine plancher til Atlas Danicus (kat. nr. 150). Siden tog mange ideen op, Marselis, Thurah, Roque, Bruun, men først i 1760erne lykkedes det Erik Pontoppidan at virkeliggøre drømmen om et landsomfattende topografisk atlas. Som bogillustrationer, løsblade, oliebilleder m.m. udførtes en mængde prospekter både fra hovedstaden og provinsen, og i den sidste trediedel af århundredet møder vi de første spirer til det danske landskabsmaleri, der dog først fik sin blomstring i det 19. århundrede. Pioneren på dette felt var J. P. Lund, der under sit Romer­ ophold havde udført prospekter, capricer og landskaber. Udstillingen indledes som nævnt med det ældste autentiske Københavnsprospekt