KøbenhanskeMotiver_1587-1807

fra 1587 og slutter med 1807, da byen bombarderedes. Denne historiske begiven­ hed danner en passende afslutning, men vigtigere er det, at kildesituationen i det 19. århundrede er en helt anden end før. Efter 1800 er materialet så uendeligt rigt, at det kunne danne udgangspunktet for en selvstændig udstilling. Den, der under udstillingen måtte ønske at gå længere op i tid, vil allerede nu i museets daglige ophængning få et fyldigt indtryk af udviklingen gennem hele 1800-tallet. Med denne begrænsning har udstillingen haft bedre mulighed for at medtage alle væ ­ sentlige prospekter. Naturligvis er mangt og meget udeladt - det gælder endeløse kopier, gentagelser etc. Det har været et hovedprincip at gengive så mange motiver som muligt, og man har søgt at repræsentere disse ved de primære prospekter. Senere skildringer af samme motiv er kun taget med, såfremt de viser ændringer eller på anden måde tilføjer noget nyt. Udstillingen omfatter kun akvareller, gouacher, pennetegninger, raderinger og kobberstik. Disse prospekter er ofte anbragt i mapper og derfor vanskeligt tilgæn­ gelige i modsætning til oliemalerier, som i regelen hænger fremme på museerne eller direkte nævnes i kunstnerleksika m.m. Der er også i denne sammenhæng set bort fra prospekter på vævede tapeter, keramik, medaljer etc. Ved København har man i denne forbindelse forstået byen inden for voldene, og forstæderne er derfor helt udeladt. I katalogteksterne efterfølges de enkelte blades titel af et årstal, der ikke nødvendigvis er identisk med udførelsestidspunktet, men ofte med den begi­ venhed, bladet skildrer. I sådanne tilfælde er der neden for gjort rede for udførel­ sestidspunktet. Målene på akvareller og tegninger er anført i mm med højden først. Når man betragter udstillingens 150 prospekter under eet, vil man snart be­ mærke, at visse motiver har været mere populære end andre. Slottet står unægte­ lig i centrum - og her er endda udeladt en mængde ringere prospekter. Foruden Slottet møder man de offentlige bygninger og kirkerne, de store pladser, torvene og havnen samt de anseelige gadestrøg. Mindre gader, gyder og smøger finder man slet ikke - de havde ikke tegnernes, endsige det købekraftige publikums interesse. Visse bydele som f. eks. Adelgade-Borgergadekvarteret vil man lede forgæves efter. Kunstnerne har i høj grad været selektive, men med de begræns­ ninger, materialet dikterer, kan publikum med det foreliggende udvalg forhåbent­ lig stadig få et rimeligt indtryk af Københavns udvikling fra 1587 til 1807.

John Erichsen.

*

15

2