KøbenhanskeMotiver_1587-1807
bagsiden af en gård i Strandgade på Christianshavn. Denne bydel, der bærer sin grundlæggers navn, blev til i årene efter 16 17, og de første huse rejstes netop i Strandgade. Ude i vandet er man ved at foretage op fyldninger til havneanlæg for bydelens grundejere. T.v. ses den første Knippelsbro, anlagt 1618 -20 som forbindelse mellem den gamle by og Christianshavn. I forlængelse heraf ligger Børsen, påbegyndt 1619 - spiret opsat 1625. Den store bygning t.v. på Køben havnssiden er Christian IVs bryghus (1618-20). Når prospektet til trods for tilstedeværelsen af Frederik IIIs (kronet 1648) og dronning Sophie Amalies por trætter dateres til ca. 1627, skyldes det, at vi har tempus ante quem i Skt. Nicolais pyramidespir, .som faldt ned under en storm natten mellem 28. og 29. januar 1628. Kobberstik. Anonym kunstner ca. 1650 efter ukendt ældre forlæg. Bet. „Koppenhagen. Hugo Allard Am sterdam." Det kongelige Bibliotek. Forlægget (fra 1642) til dette kobberstik er en gen tagelse af van Wicks prospekt (kat. nr. 3) med til føjelse af Børsbygningen, hvis opførelse påbegyndtes 1619 på en dæmning. Herfra fører en bro ud i sejl løbet - i virkeligheden skulle det være Knippelsbro, som forbandt København med Christianshavn. Frem stillingen er i flere henseender forældet, f. eks. har Nicolai kirke (16) endnu sit i 1628 nedblæste spir, ligesom koret fra 1630 ikke er medtaget. Endelig er Rundetårn, fuldendt 1642, udeladt. Under skriftbån det med bladets titel og dato læses følgende: „Da 5 KØBENHAVN SET FRA CHRISTIANSHAVN 1642
og Petri spir, begge fuldført ca. 1610, samt de af Christoffer Valkendorf bekostede spir på henholdsvis Helligånds- og Nicolai kirker (1594 og 1610). Ved Gammel Strand lidt til venstre for midten bemærkes typiske kamtakkede gavlhuse og nogle større gårde med kviste. Slotsholmen forbindes med byen via Høj bro og Holmens bro (forrest). Ved førstnævnte ses Rentekammerbygningen og t.h. for sidstnævnte An kersmedien, som ligger på den store Bremerholm. Denne 0 blev ved anlæggelsen af den nye Østervold (1606) delt i den kongelige urtehave t.v. og orlogs- værftet t.h. med Frederik Ils lange reberbane, der ind mod land afsluttes af det delvis bevarede sejlhus. Over byen svævende genier med kongens og dronning Anna Cathrines kronede monogrammer; nederst ses byvåbnet med løver som skjoldholdere. Stikket kendes nu kun i tre eksemplarer og har gennem hele det 17. århundrede tjent som forlæg for utallige gentagelser i forskellige formater. Kobberstik. J. Dircksen efter J. van Wicks ved Råd husets brand 1728 ødelagte maleri. Bet. „Hafnia me tropolis et portus celeberrimus Daniæ. S.K.M. pictor Iohanes Van Wick Pinxt et excudebat Iohan Dircksen scul. Anno 1.6 .1.1." Desuden versificeret indskrift på latin. Kungliga Biblioteket, Stockholm. Afb. s. 17. 4 KØBENHAVN SET FRA CHRISTIANSHAVN ca. 1627 Forgrundens staffagefigurer bevæger sig mod venstre igennem billedfladen. I midten er der dog ro omkring maleren og hans to drenge, der holder det papir eller lærred, hvorpå han er ifærd med at aftegne selve pro spektet. Den svungne gavl t.h. for denne gruppe er
18
Made with FlippingBook