KøbenhanskeMotiver_1587-1807

sen af 1200-tallet, hvor den fungerede som købmands­ kirke. Den kirke, vi ser her, er resultatet af flere byg­ geperioder. Omkring 1500 stod selve skibet færdigt, men blot med en simpel tagrytter (se kat. nr. 1), og først i århundredets slutning blev tårnet opført. Spiret tilføjedes 1610, og som omtalt (kat. nr. 4) styrtede det ned i 1628, og det fornyedes først 1664-69 efter tegninger af Albert Matthiesen. Kirken stod så uæn­ dret indtil branden 1795. Kobberstik. Usign. Bet. „St. Nicolai Kirke." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Københavns Bymuseum. 89 REFORMERT KIRKE 1762 Ludvig XIVs kirkepolitik, der i 1685 resulterede i op­ hævelsen af Nantes-ediktet, sendte en strøm af reli­ giøse flygtninge ud over Europa. Da Christian Vs dronning, Charlotte Amalie, tillige tilhørte den cal­ vinske trosretning, var der således flere tilskyndelser til at opføre en reformert kirke i hovedstaden. Man havde rigelig plads i Ny-København, hvor menig­ heden fik en grund mellem Gothersgade og Åbenrå. Her indviedes den reformerte kirke 1689; bygningen var opført efter den indvandrede murermester H. Brockams tegninger. Den blev hårdt ramt af branden 1728, men genopbyggedes snart i uændret skikkelse. Her ses kirken med Åbenrå i baggrunden og Rosen­ borggade t.h. Kobberstik. W. A. Muller. Bet. „Den Reformerte Kir­ ke. ' Samt spejlvendt „M. f. 1762." Fra Erik Pontoppi­ dan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764 Det kongelige Bibliotek.

90 GARNISONSKIRKEN 1762 Københavns garnison havde længe næret ønske om at få sin egen kirke, og 1697 lykkedes det at skaffe de nødvendige midler og en grund i Dronningens Tvær­ gade. Sagen blev alligevel udskudt til 1703, da grund­ stenen lagdes og byggeriet indledtes ved Sankt Annæ gade, senere Sankt Annæ plads. Tegningerne til kir­ ken skyldtes G. P. Müller (se kat. nr. 91), men bygge­ riet blev i 1704 overdraget generalbygmester von Platen. Han udvidede og forbedrede det hidtidige pro­ jekt. Kirkens nuværende spir er opsat 1885 og adskil­ ler sig noget fra det her afbildede. Officielt hedder kirken Den Herre Zebaoths Kirke, men det har aldrig slået an. T.v. anes et par borgerhuse i Lille Strand­ stræde. Kobberstik. W. A. Müller. Bet. „H. Zebaoths Kirke. W. A. M. 1762." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Det kongelige Bibliotek. 91 KASTELSKIRKEN ca. 1764 Som erstatning for en mindre, temmelig faldefærdig kirke i Kastellet byggedes den nuværende kirke 1703- 04. Den opførtes i den vestre ende af mønstrings­ pladsen og lukkede således denne af mod voldanlæg­ get. Dengang fandtes indgangen i den pilastersmyk- kede midtrisalit, mens man nu kommer ind fra den nordre gavl. Det var en af fortifikationsetatens offi­ cerer, G. P. Müller, der havde leveret tegningerne til kirkebygningen, som minder meget om hans samti­ dige udkast til Garnisonskirken (1696-97). De sym­ metrisk fremspringende bygningspartier bag facaden er dele af arresthuset, som 1725 blev bygget til langs hele vestsiden. Samtidig med at E. D. Håusser opførte

61