KøbenhanskeMotiver_1587-1807

nuværende Vester Voldgade og en fronton over midt- risalitten mod Løngangstræde. T.h. herfor ses kirke­ bygningen, som indrettedes i et nabohus 1754-55. Selve komplekset opførtes fløj for fløj 1724-44 med J. C. Krieger som arkitekt. 1856-60 forhøjedes byg­ ningen med en etage. Kobberstik. Usign. Bet. „Wartow Hospital." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Det kongelige Bibliotek. Ved sin død 1735 efterlod gehejmerådinde Harboe en gård i Stormgade til fribolig for enker i de tre øverste rangklasser. Med henblik herpå udvidedes bygningen 1741 af E. D. Hausser med en etage og to fag. 1754- 60 opførte Thurah et hus mage til det allerede eksi­ sterende og forbandt disse med en lav portfløj. Stikket viser klostret i denne skikkelse. Siden blev det af C. F. Harsdorff ændret, så forbindelsesfløjen fik fuld højde med de to pavilloner. Kobberstik. A. von Lode. Bet. „Harboes Frue-Closter. Alexia v. Lode sc." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. 95 ARRESTHUSET 1762 Stadens fængsel var opført mellem 1706 og 1712 an­ tagelig af J. C. Ernst. Det lå i Slutterigade og ned­ brændte 1795. Med Erik Pontoppidans ord var det „. . . en stor og stærk Bygning, saasom et got Buur til at giemme onde Fugle udi." De to borgerhuse t.v. lå på Nytorv, mens det er Hestemøllestræde t.h. 94 DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER ca. 1764 Københavns Bymuseum.

denne arrestbygning, lukkede han mønstringspladsens østre side med en ny kommandantbolig. Bygningerne i forgrunden er henholdsvis Søndre- og Nordre maga­ sin, opført i 1660erne. Kobberstik. J. Haas. Bet. „Fridrichshafns Castell-Kir- ke. I. Haas. sc." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Det kongelige Bibliotek. 92 CHRISTIANSKIRKEN ca. 1764 Den tyske menighed på Christianshavn fik i 1749 kongens tilladelse til at opføre en kirke. Man valgte Saltværkets grund, hvor kirkebygningen ville give „et sirligere Prospekt mod Strandgade." Eigtved fik til opgave at projektere byggeriet, og i 1753 godkend­ tes de endelige tegninger. Ved hans død i 1754 over­ tog svigersønnen, G. D. Anthon, ledelsen. Stikket vi­ ser tårnet dækket af en interimistisk pyramideformet hætte, der 1768-69 erstattedes af Anthons ottekan­ tede obeliskspir. Kobberstik. /. Haas. Bet. „Fridrichs Tydske Kirke paa Christianshavn. I. Haas. sc." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Københavns Bymuseum. 93 VARTOV ca. 1764 Efter reformationen sammensluttedes forskellige stif­ telser til eet hospital, Vartov, som placeredes uden for Østerport. Siden flyttedes det til Ny Vartovskansen (se kat. nr. 9 og 11); efter svenskekrigenes ødelæggelser rykkede hospitalet ind i byen, hvor det fik en grund ved Vestervold. På prospektet fremtræder Vartov som et trefløjet anlæg i to stokværk med en gavlkvist mod

62