KøbenhanskeMotiver_1587-1807

Kobberstik. W. A. Müller. Bet. „Arrest-Huset." samt spejlvendt „W. A. M. 1762." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Københavns Bymuseum. 96 VAJSENHUSET ca. 1764 1727 oprettedes et vajsenhus for forældreløse børn på Nytorv. Det blev offer for branden året efter, og 1731-34 opførtes den bygning, vi ser på stikket. Arki­ tekt var den allestedsnærværende J. C. Krieger. Insti­ tutionen husede foruden 140 børn af begge køn et apotek t.v., en kirke i midten samt en boglade t.h. I kælderen fandtes desuden et stort trykkeri. T.h. i bil­ ledet ser man noget af Rådhuset. Ligesom dette brændte også Vajsenhuset ned til grunden i 1795, og på dets plads opførte C. F. Hansen Råd- og Domhuset, nu Byretten (se kat. nr. 141). Kobberstik. Usign. Bet. „Det Kongel. Waisenhuus." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. 97 UNIVERSITETET ca. 1764 Da Københavns Universitet grundlagdes 1479, fik det til huse i Nørregade på den nuværende Bispegårds grund (se kat. nr. 17). 1539 flyttedes det over på den modsatte side af gaden, hvor en del af bygningerne ødelagdes ved branden 1728. De genopførtes af J. C. Krieger. På dette stik ses Kommunitetets lange pilas- tersmykkede bygning fra Skt. Peders stræde; de to frontoner er for længst nedtaget. I gården anes bagved de takkede gavle fra den ældre Kommunitetsbygning, oprindelig opført som Bispegård. 6 * Københavns Bymuseum.

Kobberstik. Usign. Bet. „Universitæt." Fra Erik Pon­ toppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Københavns Bymuseum. Afb. s. 64.

98 DET KONGELIGE TEATER ca. 1764 På en grund ved siden af Gjethuset på Kongens Ny­ torv lod Frederik V i 1748 et nyt teater opføre; det kaldtes Det danske Komediehus eller Den danske Skueplads. Eigtved havde leveret tegning til teatret, der egentlig minder om et adeligt palæ, skønt arkitek­ ten tyngede bygningen med en svær mansard - et ellers sjældent træk i hans oeuvre, her velsagtens be­ grundet af husets funktion. I 1770erne ombyggede Harsdorff teatret både ud- og indvendigt. T.h. får vi et kig ned ad Holmens kanal med flådens Hoved­ magasin og Pavillonen, der rummede modelkammeret. Kobberstik. Usign. Bet. „Theatrum Comicum." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Det kongelige Bibliotek. 99 FREDERIKS HOSPITAL ca. 1764 Hospitalskomplekset, der er beliggende mellem Ama­ lie- og Bredgade, har identiske facader til begge sider. Dog har pavillonerne i Bredgade udvendige fritrap- per, hvorfor dette prospekt må være set fra Amalie- gade - det stemmer også med møllen t.h., som lå ved Esplanaden (se kat. nr. 49). Hospitalet var projekteret af Eigtved, som imidlertid ikke nåede at opføre fire planlagte pavilloner ved hver gadeside. Thurah over­ tog ledelsen ved dennes død (1754) og byggede i ste­ det de endnu stående, større pavilloner, hvoraf to ses på stikket. Ved deres robuste formsprog udgør de en kontrast til Eigtveds forfinede hospitalskarré.

63

Made with