KøbenhanskeMotiver_1587-1807

berg sculps. 1763." Fra Jardins Plans, Coupes et Elé- vations de léglise royale de Frédéric V, å Copenhague. Udgivet 1765 (1769). Københavns Bymuseum. 108 AMALIENBORG PLADS 1766 Den oktogonale monumentalplads udgør midtpunktet i Frederiksstaden, en bydel, som i årene efter 1749 rejstes på det nedbrændte Sophie Amalienborgs grund (se kat. nr. 48-49). Nicolai Eigtved var ansvarlig for såvel byplanen som facadearkitekturen. I bydelens kortakse, Frederiksgade, ses Frederikskirken efter Jar­ dins ufuldendte projekt. Den eksisterende kuppelkirke blev først opført i slutningen af forrige århundrede. Tegneren har delvis „nedrevet" de to forreste palæer for at lette udsynet, men han har tillige taget sig den frihed at erstatte Eigtveds karakteristiske ørelisener med pilastre. Fontænerne og figurgrupperne ved ryt­ terstatuens sokkel hører til Salys udkast, men de blev ikke ført ud i livet, da man i 1768 omsider opstillede monumentet. Kobberstik. J. M. Preisler 1766 efter tegning af L.-A. Leclerc. Bet. „Place Royale de Friderichstadt å Copen­ hague. Dessiné par Le Clerc. Gravé par I. M. Preisler." 109 UDSIGT FRA LANGEBRO ca. 1767 Udsigten er taget fra den i 1690 opførte Langebro, som senere er skiftet ud adskillige gange. Man ser over mod Frederiksholms kanal med Materialgården t.v. og Bryghuset t.h. Det er ikke nemt at datere teg­ ningen nøjagtigt, da kunstneren har gentaget samme motiv mange gange; i Bymuseet findes samme motiv i en mindre udgave. Københavns Bymuseum. Afb. s. 67.

som Frederiksstadens kunstnerisk ansvarlige havde „påtegnet" dennes udkast. Kobberstik. Usign. Bet. „Bar. Dehnsche Palais Bar. Bernsdorfsche Palais." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764. Det kongelige Bibliotek. Afb. s. 66. 107 FREDERIKSKIRKEN 1763 29. oktober 1749 nedlagde kongen grundstenen til Frederikskirken på den nuværende Marmorkirkes grund. På dette tidspunkt eksisterede end ikke teg­ ninger til den nye kirke. Eigtved udfærdigede hele fem projekter, Thurah eet og den berømte franske arkitekt A. J. Gabriel to. De blev alle forkastet, mens den uprøvede N.-H. Jardins udkast nød fremme. 1754 bad man ham komme herop fra Paris, og 1756 forelå et approberet sæt tegninger fra hans hånd. Byggeriet iværksattes under Jardins ledelse, og det stod på, indtil Struensee af økonomiske årsager standsede det i 1770. Stikket viser kirken efter det approberede udkast. Den er omgivet af en skulpturkronet mur med nicher og halvsøjler, der i nogen grad minder om Berninis ko­ lonnade på Peterspladsen i Rom. Midt i billedet ses Bernstorffs palæ, som ved en lang mur forbindes med Mokkes palæ. Umiddelbart t.h. for dette ses Jardins volière, opført 1763. Yderst t.v. Amalienborg plads med J.-F.-J. Salys endnu ikke opstillede rytterstatue. Prospektet har således delvis præg af projekt, ligesom der er noget uvirkeligt over selve det vide perspektiv - mellem Amalienborg plads og Frederikskirken lå jo Levetzaus og Dehns palæer og hele Frederiksgade. Kobberstik. G. E. Rosenberg efter N.-H. Jardin. Bet. „Vue perspective de l'Eglise royale de Frédéric V. qui s'exécute à Copenhague 1763. Jardin inv. G. E. Rosen-

68

Made with