KøbenhanskeMotiver_1587-1807

127 INDKØRSEL TIL TOLDBODEN ca. 1791 Tegningen er udkast til kulisser og bagtæppe til et teaterstykke, men samtidig en topografisk ret nøjagtig skildring af indgangspartiet ved Københavns Toldbod i slutningen af det 18. århundrede. Det lå - og ligger nu ombygget - for enden af Toldbodvej (Esplanaden). De to bygninger, der flankerer indkørslen, var begge værtshuse. T.h. ses „Toldbod Vinhus", der var det fornemste, mens dets genbo hed „Brokkens Bod" efter dets første indehaver, Jens Brock. Pen og sepia. T. Bruun. Bet. „Th. Bruun." Dekora­ tionsudkast til P. A . Heiberg og Claus Schalls synge­ spil: Chinafarene, uropført 2. marts 1792. 12 4 X 19 1 . 128 SLOTSPLADSEN 1793 Udsigten gengiver Slotspladsen umiddelbart inden slotsbranden i februar 1794 og bybranden året efter. Ved sidstnævnte gik alle bygningerne t.v. op i luer. Mellem Børsen og Kancelliet ses Bankbygningen, op­ ført 1788 af Peter Meyn hovedsagelig efter C. F. Harsdorffs tegninger. Den blev nedrevet 1870. Bladet er mere pillent end Bundsens øvrige prospekter og har måske været tænkt som forlæg for en radering. Pen og akvarel. /. Bundsen. Bet. „Prospect des Schlos- platzes zu Kopenhagen gezeichnet von J. Bundsen. 1793 -" 243X360. Hamburger Kunsthalle. 129 UDSIGT OVER RHEDEN 1794 Siden 1780 bestod der et neutralitetsforbund mellem Prøjsen, Rusland, Sverige og Danmark-Norge. Med Englands indtræden i krigen mod Frankrig november Den kongelige Kobberstiksamling.

1 793 genoplivedes dette forbund, og 27. marts 1794 undertegnedes en svensk-dansk neutralitetskonven­ tion, hvorefter de to magter skulle stille 16 orlogs­ skibe hver til en flåde, der i givet fald kunne optræde under fælles kommando og sikre Østersøen som et lukket hav. Her ses den dansk-svenske eskadre på Rheden. T.h. Bomløbet og i baggrunden Nyholm. Akvarel. T. E. Lønning. Bet. „Den Danske og Svenske Esquader til Ankers paa Kiøbenhavns Rehd i Aaret MDCCCXCIV. Tegnet 1795." En tilsvarende akvarel i Handels- og Søfartsmuseet er dateret 1794. 590 X 840. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. 130 UDSIGT MOD NYHOLM 1795 Udsigten er taget fra et lidt sydligere stade end det foregående billede. Gengivelsen af bygningerne på Nyholm er ikke udadlelig, idet Mastekranen faktisk ligger parallelt med Hovedvagten i baggrunden. Cha­ luppen midt i billedet fører svensk flag. Det store orlogsskib t.h. i billedet er linieskibet „Odin". Lige­ som nu var Langelinie også dengang et yndet strøg, hvor københavnerne spadserede og kiggede på de fremmede skibe. Gouache. G. Boberg. Bet. „13. Aril 95." 2 3 6 X 4 1 5 . Den kongelige Kobberstiksamling. 131 HAVNEN MELLEM KVÆSTHUSBROEN OG FLÅDENS LEJE ca. 1790 Vi ser mod nord, idet de store pakhuse ligger inde t.v., mens Christiansholms mastekran ses yderst t.h. Her er man ifærd med at tilrigge et orlogsskib, og bagved ligger den øvrige aftaklede flåde. Billedet giver et godt indtryk af den livlige trafik i havnen.

79