RejsenTilAmerika_1912

96

RACINE, M ILWAUKEE, M INNEAPOLIS, ST. PAUL Men der var ingen Tid til at plukke Poesiens blaa Blomst ved Flodens Bred. Efter en hurtig Servering a f ice-cream i forskel­ lige Farver og Former — til de sidste Gæster stærkt fortyndet af Vand fra Floden — gik det igen af Sted uden Hvile og Bast, forbi Lake Harriet og den øvrige Række af smilende Søer, gennem Villakvartererne, om ved Ole Bulis blomstersmykkede Statue til »Dania Halls hvor* Broder- og Søstersamfund for en Stund fik Trætheden til at svinde under et gæstfrit og hjemligt Traktement. Det var den egentligt danske Del af de mange Fester, som ven­ tede os her. D’Hrr. L. H. Andersen (»Dania«s Formand), T. A. Petersen (Formd. i en af D. B. S.’s Loger), R. K. Blinkenberg (Med­ lem af Sangforeningen »Apollon«), den norske Redaktøi Th. F. Hamann og den danske Pastor N. Hansen talte, Kranse og Chri- stopliersen takkede. Jævnt og hjerteligt og saa ægte dansk var det hele ordnet. Ved Afskeden rakte en lille Pige hver al os en hvid Nellike, omvunden med et rødt Silkebaand. Koncerten om Aftenen i det omtrent fyldte »Auditorium« blev en af vore største Successer. Kor, Solister, Kvartetter, alle ydede vi det bedste, vi formaaede, og Publikum lønnede os varmt. Gang paa Gang maatte vi synge Dacapo, Holbølls og Nissens Ekstia- numre var lige ved at slippe op, og Holbøll- og Knudsen-Kvartetten udfægtede en hel Sangerkamp. »Neckrosen« er vist aldrig blevet sunget saa smukt som denne Gang. Efter Koncerten var vi til Banket i »Odin Club«, hvis For­ mand, Hr. Carl Ilstrup, gæstfrit havde aabnet Klubbens Lokaler for os, saalænge vi opholdt os i Minneapolis. Skandinavismen sad i Højsædet denne Aften med saa begejstrede Talsmænd som vor egen Lundbye, hvis »Hilsen til Landsmænd i U. S. A.« blev sunget ved Bordet, den norske Kaptajn A lf Mjøen og Advokat Henry J. Gjertsen, der udkastede den Tanke, at de tre nordiske Landes Studenter sammen burde synge sig ud i Verden. Af de øvrige Talere fangedes vor Opmærksomhed i særlig Grad af Hr. C. A. Quist, Sekretæren i den danske Komilé, der som Fuldblods­ amerikaner priste sit Land, men som i dybeste Ærbødighed og Agtelse bøjede sig for Danmark og dets første Mænd. Han slut­ tede sin Tale med følgende Hilsen til Georg Brandes: »I want you to take back an American greeting to Denmark’s greatest son, Georg Brandes. He has shown the world that it doesn’t matter what language you speak, but it matters much wliat you s a y ; it matters not under what flag you live, but it is of vast importance for what principles the flag stands. Say to him tbat we love him here for what he has said about Franklin and Long- fellow. We want to see the man who has brought such farne to