RejsenTilAmerika_1912

114 CHICAGO, DETRO IT , NIAGARA festligt pyntede »Bjørgvins Hall«, en norsk Forenings Forsamlings­ sal, hvor et udmærket, dansk Smørrebrødsbord, et Kæmpemaaltid, stod og ventede os. »Harmonien« modtog os med »Vi dygtige Svende«, og efter at Hr. Otto Dam havde overtaget Toastmaster­ hvervet,’vekslede Taler og Sang i en Uendelighed. Senator Niels Jael overrakte under Forsamlingens stormende Jubel »Haimo- nien«s Æresmedlemsemblem til Levijsolm, sorir svarede med en Tak til »Harmonien« for den Alvor, hvormed den holdt den danske Sang i Ære. C. P. Ditleusen, Medlem af »Harmonien«, talte om den Glæde, det havde været for dem at høre vor Sang. Mindet om den skulde leve længe i deres Hjerter. Hvorefter der blev sunget et i Dagens Anledning af Hr. Ditlevsen forfattet »Har­ monikvad ved et godt Glas 01 fra Fad«. - Ja , og saa kom efter en Tale af Christophersen de samme Navne, som vi kendte, fra da vi sidst var i Chicago, Henius, Antonsen , Hertz, Warloe, lige varme og begejstrede i deres Ord, lige ildnende i deres Veltalenhed. Det vilde have været fristende at tilbringe Resten af Aftenen i dette kammeratlige Lag ; men Hundreder af Danskere ventede i »Bismarcks-Garden« paa os, og i munter Klynge begav vi os til de reserverede Sporvogne, som førte os gennem de allerede mørk- nende Gader til den tyske Have, hvor vore Landsmænd modtog os med Hurraraab og Haandklap. Bordene fyldtes med store Seidler 01, et hyggeligt Samvær udfoldede sig med Munterhed og Skæmt og Fornyelse af Bekendtskaber fra forrige Besøg. Men ikke alene fra Chicago saa vi kendte. K irkegaard fra Racine og Konsul Rove fra Milwaukee hilste vi paa med Tak for sidst — og mange med dem. Og saa udviklede det hele sig efterhaanden til en hel Sanger­ kamp. »Harmonien« lagde for med at synge et Par Sange fia Tribunen, vi fortsatte ved bl. a. at synge de nordiske Landes og Amerikas Nationalsange. En Skare kaliforniske Studenter, Cali- fornia Glee Club, som var paa Sangertourné i Østen og benyttede Lejligheden til at hilse paa os, sang et Par af deres forunderligste Sange, den norske Sangforening afløste dem, Knudsen-Kvartetten og Solisterne, alle maatte bidrage til den fælles Underholdning, og Folkejubelen kendte ingen Grænser. —- Næste Dags Formiddag kørte vi ved 9-Tiden bort fra Chicago gennem Indianas og Michigans skønne og frugtbare Egne. Æble­ haver og Hvedemarker vekslede med Enge og dejlige Skovstræk­ ninger, hvor vildvinbevoksede Klipper skød deres graa Rygge op af den bregneklædte Bund. Efter 7 Timers Kørsel naaede vi til »The City Beautiful«, Grænsebyen Detroit ved Floden, som for­ binder Huron- og Eriesøen. Den første, som hilste paa os, var