RejsenTilAmerika_1912

n 6

CHICAGO, DET RO IT, NIAGARA

Fabrikant Walkers Side i dennes lukkede Automobil helt ud paa Færgen hyldet af det trofaste Folk. U r Landstigningen paa Amerikasiden kørte v, . Antomobrle ud over den vidunderlige 0 Belle Isle, der ligger midt ude . Floden og er omdannet til en af de største og smukkeste Parke, 1 Verden Idylliske Skovpartier skiftede med Sports og Lege­ pladser; ud over de spejlblanke Kanaler hang Bogene og. Lindenes svulmende Kroner og luede i grøngylden Pragt unde. Solem s ^ Straaler. F ra den lange Bro, over hvilken Vejen g g Detroit, samlede vi i et sidste Blik al denne Dflbghed. Om Bye med Rette bærer sit Navn, »The City Beautiful« fik v, kke I e lighed til at konstatere; men atOmegnen svarer til en By at dette Navn fik vi til fulde bekræftet paa denne Køretur. Med Nød og næppe naaede vi at blive klædt.om paa Hote European og at komme til »Garrick Theatre« i rette Tid det sige »T rette Tid« er et saare elastisk Begreb, og v, lærte snart n aaTu ren at indrette os efter det amerikamske Koncertpubhkums Forslaaelse af dette Begreb. Det var sjældent muligt at begynde Koncerterne før over en halv Time efter den paa Programmet averterede Tid paa Grund af Publikums sene Ankomst Som i dette Tilfælde kunde det dog af og til være behageligt, naar man forstod at indrette sig derpaa. For et godt besøgt Hus, hvor det meste af Parkettet bestod af den danske Forenings Medlemmer, sang vi under stigen e Bifald de Sange, vi nu havde sunget s a a mange Gange a v, maatte kunne synge dem i Søvne. Naar vi imidler i , taknemmeligt Publikum var for at høre dem, svandt Gentagelsens Trivialitet bort for os; vi sang af Hjertens Lyst og bøjede os Ivdiet oe villigt under Sceptret. En hurtig Banket paa »Hotel Tuller« fulgte. Adskillig somhed samlede sig inden Bordet om Dr. Sørensens sortlokkede engelsktalende Frue, der under Koncerten havde overrakt os en herlig Buket af røde og hvide Nelliker; og den smukke Frue var nu Genstand for en ædel Kappestrid om, hvem der skulde føre hende til Bords. Det blev Sprogvidunderet B ralh, der saa ve forstod at belægge sine Ord, at han gik af med Sejren. Men Glæden var kun kort. Thi midt under Maaltidet maatte vi biyde op og i Huj og Hast naaede vi i sidste Øjeblik Banegaarden, inden det Tog gik, som skulde føre os til Niagara. Om den vidunderlige Dag, vi tilbragte der, skriver Aage Meulengracht følgende: