RejsenTilAmerika_1912

117

CHICAGO, DETRO IT, NIAGARA

Niagara! Niagara! Hvilken Fest over det Ord! En Fanfares Klang i det Navn! Hør blot de tre a’er, magtfuldt følgende hverandre! Hør disse tre aabne fulde Vokaler, — hør, hvor de toner, se hvor de maler Billedet frem ! Niagara! En Fest i Farver. En frodig Friskhed overalt; over Stier, over Plæner, over langtsvungne Højder. En Luft, der er mættet med Fugtighed, saa velgørende ren at indaande. Alle Klæder bliver klamme, det drypper fra Broer og Rækværk, det blinker fra Blade og Sporvognes Tag. Det er, som usynlige Skyer havde draget deres fugtige Aande hen over det udstrakte Landskab. Dette morgenfriske Udsnit af Amerikas Natur mødte vort Øje for første Gang den 3. Juni 1911. Det bevarer siden et uudslette­ ligt Indtryk deraf. Det var vor første hele Fridag, vor eneste virkelige Hviledag. Ogsaa af den Grund imødesaa vi den med Glæde, foi vi havde jo hidtil udvist en ganske amerikansk Aktivitet og var vel nok lidt medtagne. Og laa end vor Opgave væsentlig paa andre Om- raader, vilde vi dog gærne hjembringe med os nogle Indtryk af Amerikas Natur. Det største og stærkeste skulde vi faa den Dag. — Vi havde forladt Detroit, »den skønne By ved Strædet«, den foregaaende Aften i full dress. I vore to \ ogne lykkedes det os i Løbet af Natten under Kørslen gennem Canada at gentage Scenen fra vore tidligere Natture med forøget Rutine. Det gik nu saa let at overfuse den, der var kommen først til Mølle, det var et Øje­ bliks Sag at sende en ophængt Kjole, hvis Skøder daskede en om de spejdende Øjne, hen i Vognens fjærneste Krog. Samme­ steds fandtes om Morgenen talrige umage Støvler. Det lykkedes Levysohn at finde den længste, Tvermoes den korteste Køje. Alt var saaledes i bedste Orden. Kun vilde Nissen absolut denne Gang ligge over, og Holbøll paa ingen Maade under. At for­ øvrigt i Nattens Løb Kufferter og Huer, grønne Baand og brune unævnelige indgik forskellige illegitime Forbindelser, mens deres respektive Ejermænd søgte Lise i de nyerhvervede Pyjamas, behøver blot at antydes for til lulde at blive evident. — — Solen var allerede kommet godt op paa Himlen, da de opmærksomme Beboere af den Stad N iagara Falis blev et ejendommeligt Optog var. Ud af to paa Jærnbaneterrænet om­ trent midt i Byen frakoblede Waggoner plumpede een elter een en Flok Mandfolk — Herrer var det da tvivlsomt, om man kunde kalde dem, saadan som de saa ud. Selv om de ikke ligefrem,

Made with