RejsenTilAmerika_1912

120

CHICAGO, DETRO IT , NIAGARA kanfossens Vedkommende langt ringere, medens til Gengæld dennes Højde er betydeligere. Hvorom alting er, saa staar det fast, at intet Vandfald paa Jorden ved Foreningen af Skønhed og Højde, af Masse og Vælde gør det uforglemmelige Indtryk paa en, som Synet af Niagaia fremkalder. Vi havde passeret den lange fintbyggede Steel Arch Bridge, om hvilken det et Sted hedder: Height above water 192 feet; length of arch span 840 feet, longest in the world. Tro det, hvo dei vil.

Parat til Nedstigning.

Vi havde forladt Stjernebanneret; »Union Jack« vinkede forude. Langs det stensatte Brystværn kørte vi nu et Par Kilometer opad mod Faldet, nærmere og nærmere mod det udstrakte, storslaaede Skue. Omtrent ud for Hesteskofaldet gik vi ud af Sporvognen — og var i Løbet af et Øjeblik drivende vaade. Naar der der­ nede fra det kogiende Dyb kom en rigtig tæt Puf af den drivende Sky over os, var det et fuldendt Styrtebad. Det var usigeligt dejligt! Saa gudsvelsignet ren Natur! I en nærliggende Bygning søgte man at bedaare os med de obligate Niagara-Souvenirs og horrible Postkort (made in Ger- many!), og enkelte af vore Millionærer købte da ogsaa en større Samling Tomahawker, Mokassiner og Fredspiber, som nu pryder den hjemlige Wigwam.