RejsenTilAmerika_1912

130 TROY, N EW HAVEN , P ER TH AMBOY, NEW YORK, H JEMREJSEN Kjære Venner! Nu ved Afrejsen vilde jeg helst mundtligt have tolket vor Tak for den dejlige, uforglemmelige Nydelse, I beredte os mttes; dog jeg kender mig selv og ved, at naar Hjertets Strenge ei vemodigt stemte, svigter Stemmen ofte. Derfor vil jeg paa denne Maade sige Eder alle farvel. Hjertelig Tak tor den Hilsen, I bragte fra vor gamle, kjære Mo’r. Hils dem alle derhjemme, og endnu engang Tak, fordi I kom, og Gud være med Eder alle­ sammen. Eders taknemmelige New Havener. Den 6. Juni ved 12 -Tiden var vi atter i New York, men do g kun for et Ophold paa faa Timer; thi tro mod det Løfte, vi ved Afrejsen fra Perth Amboy havde givet de Danske der, vendte vi nu tilbage til den lille By for at give en Afskedskoncert. Sangforeningen »Frem« modtog os med Sang paa Bane* gaarden i Perth Amboy, hvorefter vi pr. Automobil fik Byen at se paa Kryds og tværs. Meget oplagte til Køreturen var vi ved Gud ikke, — det forekom tillige mange af os, at det var de samme to, tre Gader, vi stadig kørte rundt i. Men Meningen vai jo god, lige saa god som den Smørrebrødsseksa, »Frem« derefter bød paa. Den paafølgende Koncert foregik i »Auditorium«s store Lokale, der var noget bedre at synge i end det Teater, hvor vi første Gang havde ladet os høre. Tribuneforholdene var ganske vist noget vanskelige, — man maatte være lidt af en Akrobat for at kunne klare dem, men det gik dog. Det Orkester, som skulde spille til den følgende Svingom, var det vanskeligere at komme ud af det med. Det havde nu sat sig i Hovedet, at Pauserne mellem vore Sange skulde udfyldes, og derfor stemte det i med fuld Musik, saa snart Lejlighed gaves. Men Levysohn passede paa som en Smed. Naar Orkesterdirigenten hævede sin Taktstok, var Levysohn der straks, og Konkurrenten brændte inde med sin Twostep. Han opgav til sidst Kampen. Ved Banketten i »Washington Hall« efter Koncerten var der stor Gensynsglæde, da Mayoren, Mr. Bollschweiler, tonede frem og efterhaanden trykkede de fleste af os til sit Sangerbryst. Dybt rørt bragte han os sit Farvel. Aldrig skulde han glemme os, og han takkede Danskerne, »de bedste Borgere i Perth Amboy«, for,, at de havde skaffet ham saa glade Timer. Pastor Dorf præsiderede og udtalte i sin Velkomsthilsen til os, at denne Aften var en Perle i Mindernes Krans, som vilde