RejsenTilAmerika_1912

1 4 0

TROY, NEW HAVEN , P ER TH AMBOY, NEW YORK, HJEMREJSEN Bred og vennesæl stod vor Vært i St. Hanshaugens Bjælkehalr da vi om Eftermiddagentroppede op, og præsenterede os for et Sel­ skab af Ivristianiasskønneste Damer. I Hast var deringet sam­ men til den improviserede Fest, i Hast rystedes vi sammen til et af de gladeste Gilder, vi havde oplevet paa hele Turen. Og hvor nød vi det igen at være til Middag paa europæisk Manéi; det stemmede bedre med vore gennem Tiderne tilvante Disposi­ tioner. Efter Middagen sang vi fra Musikpavillonen en Bække Sange for de 2— 3 0 0 0 Mennesker, som var samlet der for at liøre Musik, ogsom med Glæde tog mod dette Ekstranummer paa Programmet. Snartvuggede de unge sig i en yndefuld Boston rundt i den ryddede Hal, til Opbruddets Time — ak, altfor hur­

tigt — kom; saa fulgte hele Selskabet os til Damperen, og Dansen fortsattes om Bord paa »Oscar II«, indtil Land­ gangen blev taget, og den sidste af Da­ merne med Nød og næppe slap fra Borde. I den vidunderligste, stille og klare Nat sejlede vi ned gennem Fjorden. Ubevægeligt laa Vandspejlet i Halvlyset og gengav i de fineste Nuancer Fjælde- nes Former o g Himlens Farver. I stille Beskuen sad vi en og en og aandede Stilheden ind, mens »MindernesScene« aabnede sig for os, eller vi samledes i Smaaklynger og nynnede en Sang ud i Natten. Først da vi var naaet ud i rum Sø, begyndte det at tynde ud paa Dækket;

men de livskraftigste af os kom sikkert slet ikke i Seng den Nat. Og saa kom Torsdagen den 2 0 . Juni. Ingen al os nil nogen Sinde glemme den 4 . Maj, da vi drog ud paa Togt mod Ijeine Kyster. Men endnu dybere vil Hjemkomstdagen være brændt ind i vor Erindring. »Det bedste ved hele Turen var det at komme hjem igen«, sagde en af Sangerne, og sandt er det jo, at vi alle længtes efter at komme ind i Dagliglivets vante Folder igen. Med Solskin og Taage, med Regn og høj Himmel vekslede Dagen, til vi saa Kronborgs irrede Taarne tegne deres fine Omrids mod en blaasort Tordensky. Og ned gennem Sundet gled Skibet, mens vi genkendte nu den, saa den Villa langs Strandvejen fia Espergærde til Skodsborg. Ængsteligt skottede vi efter Torden- skyen, — det vilde dog være ærgerligt at komme hjem i skyllende Regn. Men Vejret holdt, og nærmere og nærmere kom vi til København. Mens det store Dannebrogsflag, vi havde modtaget