RejsenTilAmerika_1912

HJEMMEKORET 147 store Sal, med nogle danske Sange, og under Jubel fra Tilhørernes Side afholdtes denne var første egentlige — ganske vist improvi- serec|e — Koncert under C/oos’ Regimente. Den var et godt Varsel om en heldig Løsning af den næste Opgave, som i disse Dage blev stillet vor uprøvede men energiske Dirigent, nemlig Opførelsen af Kantaten ved Modtagelsesfesten paa Skodsborg den 2 4 . Juni. At der skulde foranstaltes en Modtagelsesfest for vore Kamme­ rater, naar de en Gang kom hjem, var jo en ret nærliggende Tanke; at kombinere en saadan Fest med vor aarlige Skovtur laa ogsaa lige for, saavel som at afholde denne paa Skodsborg, idet Skovturen efter Traditionen skal ende der; men hvorledes Festen skulde arrangeres og under hvilke Former »Ceremoniellet« i øvrigt skulde udvikle sig, havde vi paa det daværende Tidspunkt ingen fast Forestilling om. Saa fik Holdt en god Idé — Gud véd, hvor han fik dén fra —. Han vilde se at faa Axel Sørensen — Over­ lærer ved Metropolitanskolen og indenfor Studenterverdenen kendt som en fornøjelig og hyggelig Visedigter til at omforme Richardts og Hartmanns Kantate i Anledning af den gamle Studenterfoienings- bygnings Indvielse til Brug ved denne Lejlighed — idet man saa samtidig fik indstuderet et Hovednummer til Aarhusturen og altsaa slog to Fluer med ét Smæk. Allerede den paafølgende Mandag havde Forfatteren Kantaten færdig, og trods den korte Tid, der var levnet Digteren — eller maaske netop af den Grund — fik hans Værk en Friskhed og et Humør, der betog os alle — og senere ogsaa dem, til hvis Ære den var skrevet, og som, hvad man at de toregaaende Blade vil have set, ikke var ganske ukendte med Modtagelsesfester ellei Hyldestovationer — hverken i Poesi eller Prosa. Da Kantaten skulde trykkes mente vi, at det kunde være morsomt at udstyre den paa samme Maade som Amerikakorets Tekstbog, hvilket ogsaa skete. Atter fik Holdt en god Idé — nu var han i Vanen — og fik Axel Sørensen til at oversætte Kantaten til engelsk, lige som Sangene i den rigtige Tekstbog, og da Pinseferien var forbi mødte Forfatteren med en engelsk Oversættelse, der stod fuldt ud paa Højde med hans morsomme og vittige danske Tekst. For at man — ganske læ rerig t for Resten — kan laa et lille Indblik i, hvorledes en saadan Fest udvikler sig, og for at Læse­ ren paa samme Tid kan laa en Forestilling om sehe Kantatens Art, hidsætter vi to af Versene, som synges af »Lille Kor«, idet Richardts originale Tekst forudsættes bekendt.