RejsenTilAmerika_1912

HJEMMEKORET 151 der i poetisk Form behandlede Damerne. Scripsi, alias Nr. 34 Fabrikant Torben Meyer talte bagefter for disse. Naturligvis maatte Gottschalck ogsaa frem og paa dansk­ amerikansk Vis — uimodstaaelig morsomt — talte han for »Hjemmekoret«, idet han samtidig overrakte det en loving cup af — Tin, et pragtfuldt Bæger med Inskription. Sammen med de øvrige loving cups er denne nu indlemmet i vor kostbare Samling a f Trofæer — som et ringe — men ikke desto mindre synligt Minde om en af de gladeste og mest fornøjelige Fester i Sangfore­ ningen. Men nu nærmede Klokken sig til 1 2 . Sidste Avis der nu hed ikke »Ægget« men »Skægget«— kom med en af Kunstmaler H. H. Schou rigt illustreret Takkesang, til den midlertidige Bestyrelse, og da Klokken slog, traadte denne op og takkede af i følgende poetiske Vendinger: Atter det skilte sammen sig nu føjer smidig og let. Vi som skal gaa, mod Vennerne os bøjer i en Terzet. Snart i det fjerne Raadhusklokker klinger har over Byen Midnatsbudskab sendt. Derpaa overdrog Lunn Formandsklokken til Christophersen, Holdt Nøglerne til Holbøll og Cloos Taktstokken til Levysohn; hvorpaa Christophersen sluttede Soldet. Under Levysohns Direk­ tion lød som saa ofte før, følt og stemningsfyldt, Hartmanns: »Snart er Natten svunden« ud over Sundet, der laa roligt og glit- trende i Maaneskinnet og denne helt igennem kammeratlige og stilfulde Fest var endt. Tak vi Eder bringer. Vort Hverv er endt.