RejsenTilAmerika_1912

154

LIDT OM UN IVER SIT ET ER OG RIBLIOTEKER I AMERIKA Jeg vil ikke her give noget nyt Bidrag til den umaadelige Literatur, der allerede eksisterer over Universiteternes og Biblio­ tekernes Udvikling i Nordamerika; det vilde sikkert virke altfor amerikansk, om jeg efter et tre Ugers Ophold i U. S. A. skrev en Afhandling om dette Æmne; men da vi nu en Gang er Akade­ mikere og i Amerika optraadte som Studenter fra. et gammelt navnkundigt Universitet, saa har vel næppe nogen al os undgaaet at faa et Indtryk af de Midler og Institutioner, der betinger Viden­ skaben og Dannelsen i det mægtige amerikanske Samfund. Den første Følelse, der paatvinger sig den Nyankomne, er paa dette som paa alle andre Omraader Forbauselse og Beundring. For at begynde med Bibliotekerne, saa er det karakteristisk for Nordamerika, at der findes forholdsvis ligesaa mange offent­ lige og gratis tilgængelige Biblioteker, som der i Danmark tindes Boghandlere, og kommer man ind i et saadant Bibliothek, bliver man modtaget af Embedsmanden med samme forekommende Høf­ lighed som den, hvormed Købmanden hilser en god Kunde, eller som en amerikansk Forfatterinde skriver: Bibliotekaren hilser den Besøgende paa samme Maade som Værten eller Værtinden i Re­ stauranten. Det er ægte amerikansk og har givet mig meget at tænke paa, naar jeg erindrer, hvor vanskeligt det er selv tor en alvorlig Videnskabsmand i Mellem- og Sydeuropa at faa Adgang til de gamle Bibliotekers sjældnere Værker, der i Reglen betragtes af Personalet som Publikum uvedkommende. I Amerika har man et helt andet Syn paa Bibliotekernes Væsen og Bestemmelse end det, der hidtil har været raadende i den gamle Verden. Hvert eneste af de 1 0,00 0 offentlige Biblioteker, som findes i Nordame­ rika, er nemlig besjælet af den Mission at blive draget til Nytte, og der drives en aktiv Propaganda for at naa dette Maal. Medens en Bibliotekar i Europa som oftest opfatter sin Stilling som en Kustode eller Konservator for de til hans Omsorg betroede Bog­ skatte, saa kan man i Amerika høre Bibliotekarer udtale deres oprigtige Glæde ved at se en hel Stabel slidte Bøger, der snarest maa udrangeres og remplaceres af nye. Denne Idé, at det ikke er Publikum, der skal have Besvær med at søge Biblioteket og faa fat i Bøgerne, men at det er Per­ sonalet, der skal lokke Folk til at læse ved at gøre dem Adgangen til Værkerne saa let som mulig, giver sig Udslag i det store An­ tal offentlige Vandrebiblioteker (travelling libraries), Børnebibliote­ ker (children’s libraries), ja selv Blindebiblioteker med Brailleskrift (libraries for the blind). Det første offentlige Lejebibliotek i Verden blev siftet 1731 af Benjamin Franklin, hvilket dengang betød en hel ny Type for