RejsenTilAmerika_1912

LIDT OM UNIVERSITETER OG RIRLIOTEKER I AMERIKA 1 5 5 Kulturspredning. Det nyeste paa Bibliotekvæsenets Omraade er vel nok Anvendelsen af Telefonen, idet der gives Biblioteker, hvor­ til man blot behøver at telefonere for at faa de boglige Oplysnin­ ger, man ønsker. Det varer vel ikke længe, inden baade Grammo­ fonen og Kinematografen tages i Bibliotekernes Tjeneste. Ogsaa med Hensyn til Aabningstiderne synes de amerikanske Biblioteker at tilfredsstille de mest vidtgaaende Fordringer. De fleste er aabne daglig fra 9 Morgen til 10 Aften og om Søndagen fra 2—10 Aften. Kun to Dage om Aaret er alle Biblioteker luk­ kede: 4. Juli og 24. December. Hvad der ogsaa vækker den Fremmedes Opmærksomhed ved hans første Besøg i de offentlige Biblioteker, er den store Mængde Kvinder, der er ansatte som Bibliotekarer og Assistenter. To Tredjedele af den samlede Bibliotekarstyrke, der betjener de of­ fentlige Biblioteker, er Kvinder. Mange Steder træffer man ogsaa særlige Afdelinger, Læsesale og Udlaansrum for Kvinder — og for Negre. At de kvindelige Læseres Antal er saa overvældende stort, forstaar man bedre, naar man hører, at alle de offentlige Biblio­ teker har til Disposition hele den moderne Skønliteratur, der som bekendt ikke udlaanes i de store offentlige Biblioteker i Europa. Det er vel nærmest denne Art Literatur, den før omtalte Biblio­ tekar var saa begejstret over at se slidt af megen Læsning; thi en umætteligere Romansluger end den amerikanske Kvinde findes næppe i denne eller den tilkommende Verden. Der er dog ogsaa dem, der mener, at de amerikanske Biblioteker paa denne Maade gør sig fortjent af Kvindesagen. Da det koster de store Biblioteker uhyre Summer at holde Romanhylderne stadig forsynede, har man mange Steder indført det saakaldte »ribbon« System. Det bestaar i, at man lige over og lige under den Hylde, der indeholder alle Døgnets Romaner, an­ bringer Literatur af lødigere Art, som de Besøgende saaledes »ved et Tilfælde« faar i Hænde og af og til faar Lyst at læse. Lignende uskyldige Bedrag anvendes ogsaa i Børnebibliotekerne, hvor man blandt Billedbøgerne og Æventyrene søger at indsmugle lettere historisk Læsning, Rejsebeskrivelser o. 1. I Amerika synes der at herske en virkelig Kappestrid mellem de offentlige Myndigheder og private Rigmænd om at stifte, dotere og vedligeholde Biblioteker. John Rockefeller , der i 1889 grundede Chicago-Universitetet, gav straks et Par Millioner til Biblioteket, og Andrew Carnegie’s Bibliotekspassion er bleven ordsproglig; han har grundlagt eller doteret henved 2000 Biblioteker i U. S. A. og foræret dem 200 Millioner Kroner.