RejsenTilAmerika_1912

AFSLUTNING ost molestam senectutem nos habebit humus — som det med en maaske mer end Per Degnsk Oversætterfrihed kunde udtrykkes: Snip, snap snude, nu er Historien ude; naar Turen er forbi, eller rettere sagt Beretningen derom, er der ikke mere at sige om den Ting. Og dog, et Par afsluttende og samlende Ord om, hvad der — efter vor egen Mening — kom ud af denne med saa megen Forventning og Spænding imødesete og med saa stor Fornøjelse og Glæde gennemførte Tur, hvad vi udrettede, hvad vi opnaaede, for os selv og for andre, vil maaske ikke være af Vejen. Hvad det rent musikalske Resultat angaar, tør man vistnok sige, at vi, støttet i lige Grad af et jævnt, maalbevidst Arbejde fra alle Deltagerne under Forberedelserne, et tæt Sammenhold, en usvigelig Disciplin og — last not least — en heldig Lykke­ stjerne under hele Turen, hævdede Sangforeningens Navn og dansk Musiks Ære — selvfølgelig inden for vort lille begrænsede Omraade —, saaledes at vi uden at rødme ved Hjemkomsten kunde træde vore Landsmænd for Øje. Og et Held var det jo ogsaa — eller maaske rettere sagt en afBetingelserne for Turens Iværksættelse —, at vi netop for Tiden kunde glæde os ved Besiddelsen af en frisk og ung­ dommelig Solokvartet, og at vi — hvad vi ikke noksom kan paa­ skønne — i vore to fortræffelige Solister havde to bærende Kræfter, der ikke alene henrykkede vore Tilhørere — og os selv med for den Sags Skyld —, hver Gang de traadte frem for at synge deres Solosange, men ogsaa imponerede dem, naar de efter endt fore­ drag og Takkebuk og da capo og nok et da capo beskedent og stilfærdigt traadte tilbage i Rækkerne for med ægte kammeratligt Sindelag og Humør at lade deres myndige Stemmer smelte sammen med de andre menige Sangfuglerøster, henholdsvis paa første Tenor og anden Bas. Ved Planlæggelsen af Repertoiret tor Amerikaturen var det selvfølgelig ikke de sædvanlige Koncerthensyn, der i første Række skulde gøre sig gældende. Her var andre og flere forskellige i l *