RejsenTilAmerika_1912

AFSLUTNING 167 Og saa tør vi haabe — thi paa det Punkt tilkommer det jo ikke os at dømme —, at Turen heller ikke har været uden Be­ tydning for vore Landsmænd hinsides Atlanten i Retning af at samle Dansk-Amerikanerne, at knytte dem stærkere til Moder­ landet og vinde vort Fædreland nye Venner hiandt Amerikas øvrige Behoere. Og efter alt, hvad vi saa og hørte haade under og efter Turen, turde dette Haab ikke være helt ubegrundet. De Følelser, der opfyldte os ved vor Hjemkomst, var da ogsaa — næst efter Glæden over at gensé Hjemmet og vore Kære — en Tak til dem, der havde undfanget Tanken om vor Amerikafærd, en Tak til dem, der havde hjulpet os at gennemføre den, til alle dem, der med saa stor Gæstfrihed og overstrømmende Venlighed havde modtages os, til dem, der herhjemme under vor Fraværelse holdt Livet i Sangforeningen gaaende, og til hverandre indbyrdes for godt Samarbejde og friskt og muntert Kammeratskab. Og der er ingen Tvivl om, at ikke en af Deltagerne — trods alle de Anstrængelser og de Besværligheder, som en saa forceret Tur nødvendigvis maatte medføre — for sit Vedkommende vilde ønske Turen ugjort eller paa noget afgørende Punkt anderledes, end den var planlagt og i alt væsenligt gennemført.