RejsenTilAmerika_1912

OVERREJSEN 19 første Bøgegrene i Haand samledes vi paa Promenadedækket, etter at Direktør Cold paa Det forenede Dampskibsselskabs Vegne ved et Glas Champagne havde ønsket os god Rejse og betroet os til Kaptajn Gøtsches Omsorg. Vor sidste Hilsen skulde ogsaa lyde til alle de mange dernede. Da »United States« langsomt gled ud fra Bolværket, og de sidste Trosser plaskede i Søen, klang »Du danske Mand« ud over Folkemængden med en Varme og Kraft, der fortalte den lyttende

Over Kattegat i Sol.

Skare, at det ikke blot var en Fornøjelsestur, vi begav os paa. »Vort gamle Land! af al vor Magt vi øger din Rigdoms Ring« var den Devise, som skulde lyse over vor Færd, det Ledemotiv, som skulde klinge igennem al vor Sang. Men naturligvis, det skulde ogsaa være en Studentertur, ,og derfor fulgte »Vi er et lystigt Folkefærd« umiddelbart efter. Med godt Mod og friskt Humør drog vi ud; thi »Haabets lille Baad kan rumme særdeles mange«. Og endelig lød »Der er et yndigt Land« som sidste Farvel til Danmark og dets skønne Foraar, som vi forlod, just da Anemonen og Bøgen vaagnede. Det »Leve gamle Danmark«, der fulgte efter, bar vor Hilsen og Hyldest til Skoven og Stranden og alt, hvad vi havde kært herhjemme.