RejsenTilAmerika_1912

22

OVERREJSEN Hvor mindede denne Dag os om vort sidste Besøg, de samme Mennesker, det samme solfyldte, rolige Vejr, den samme Hjerte­ lighed. Da en Skare af os kørte fra Majorstuen op til Holmen- kollen og i den stille Aften saa ud over Fjorden og Byen, hvor Lysene lidt efter lidt dukkede frem, forekom det os, som om det var i Gaar, vi havde været til Fest derude paa Snarøen hos vor varmtfølende Ven, Bedaktør Schibsted. Ingen har vist os større Gæstfrihed og Venlighed end han, og heller ikke denne Gang skulde vi drage bort uden at føle, at vi var velkomne hos ham. Det var just Redaktør Schibsteds Fødselsdag, og i hans gæst­ frie Hjem samledes hen paa Aftenen, til Dels hidkaldte pr. Telefon, en stor Del af Sangerne tillige med de respektive Kristianiafamilier, de i Forvejen havde været Gæster hos, deriblandt den danske Konsul S ch ram og Frue, hos hvem Formand, Dirigent og Solister havde været indbudt til Middag. I Redaktør Schibsteds Champagne tømtes Skaalen for Fødselsdagsbarnet med Tak for Gæstfrihed mod de danske Studentersangere ved denne og tidligere Lejlig­ heder, og fra norsk Side frembåres gode Ønsker for vor forestaa- ende Færd. Desværre var Tiden til Samvær kun kort; Skibets officielle Afgangstid var Kl. 11, og trods Værtens Forsikring om, at det først vilde komme til at gaa ved 12-Tiden, turde vi dog ikke vente saa længe med at komme om Bord. Men Opbrudet fra et saa gæstfrit Hus tager Tid, og Vejen til Skibet var længere end beregnet, saa Klokken blev dog 1/ i over elleve, før de sidste San­ gere naaede om Bord, opfordret til at paaskynde Gangen ved Dampfløjtens manende Kalden. Heldigvis kom dog alle i god Tid; thi først Kl. 111/2 standsede Dampspillets Kæderasien som Tegn paa, at det sidste Gods var indladet, og noget efter gled da »United States« i herligt Maaneskin ud af Havnen, medens »Ja, vi elsker« lød fra Sangerne som Hilsen og Tak til Kristianienserne, der fyldte Kajen. Næste Morgen blev de sidste Passagerer og det sidste Gods taget ind i Kristianssand, endnu en Gang kunde vi afsende Breve til Hjemmet og modtage Hilsener fra vore hjemmeværende Kam­ merater, bl. a. fra Viggo Strøyberg, der som Suppleant havde del­ taget i alle Korets Prøver og nu med udmærket kammeratligt Sindelag viste os, at han fulgte os i Tankerne. Og saa fulgte de 10 Dages Sørejse, Dage, hvor Havet var saa spejlblankt, som var det Øresund, vi sejlede paa, Dage, hvor Regn og Slud stod ind gennem hver Sprække i Skibet, Dage, hvor Bølgerne skumklædte og fraadende væltede sig mod Boven, og hvor de mindre søstærke Passagerer med alle Tegn paa Afsky holdt sig borte fra Bordet.