RejsenTilAmerika_1912

24 OVERREJSEN der lukker alle Døre og Hjerter op for ham. Det har han mærket ofte nok, og derfor er han heller ikke karrig dermed. Et Pai Gange blev der afholdt Koncerter ude under aaben Himmel paa Mellemdækket, hvor Passagererne samledes i tætte Skarer for at lytte. Og her blev vi første Gang Vidner til, at vor Sang kunde gaa til Hjertet og fremkalde Taarer, disse Taarer, som vi Gang paa Gang skulde se ved vore Koncerter paa hele Rejsen. Mangt et Øje duggedes, naar »Flyv, Fugl« tonede ud over det stille Vand,

Koncert paa Mellemdækket. eller naar »I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme« mindede om det Hjem, som nu var forladt — for de flestes Vedkommende for stedse. Men mangen en Ryg rettedes ogsaa, naar vi sang om at gaa »fremad sejgt og uforsagt, om ej i store Spring«, og da følte vi, at det betød noget at vække og opfriske Minderne om det gamle Land, igen at synge dets kendte Sange ind i Hjerter, hvor de halvvejs var glemt, at styrke de mange i Revarelsen af det Sprog, de hørte af Moders Mund. En anden Forkæmper for det danske Sprog og den danske Sang, den sønderjydske Sprogforenings Formand, Hr. Redaktør Andresen fra Aabenraa, Udgiveren af den kendte »blaa Sangbog«, var med om Bord, og hvad han i el lille Foredrag en Eftermiddag fortalte om de Kampe, som syd for Kongeaaen føres for vort Mo- dersmaal, bestyrkede os i Troen paa Betydningen af vor Sangerfærd.