RejsenTilAmerika_1912

N E W YORK — P E R T H AMROY 39 foreningen »Dana«), H . B e n s o n og Dr. J o h s . H o v i n g (paa de sk an ­ d inaviske B rød res Vegne). F r a Kl. 9— 1 2 ^ svingede E s k e s e n sin Toastm asterk lokke og fo rkynd te Gang paa Gang, at nu vilde han benytte sin M yndig­ hed til at kalde den eller den celebre Person lighed frem som T o lk for Fo rsam lin g en s F ø le lse r vedrørende den eller den Ting. V i gyste alle for det T y ran n i, der her mødte os paa det frie Am e­ rik a s G ru n d ; vo r Æ ngstelse svandt dog, da det viste sig, at en a f Sangerne, der b lev kald t frem som T aler, slap for al videre T il­ tale, da han væ grede sig ved at efterkomme E skesen s Paabud. Men m aaske v a r det kun a f Høflighed mod Gæsterne. I A ftenens L ø b afsendtes telegrafisk Hilsen til Tu ren s P ro ­ tektor, K r o n p r i n s C h r i s t i a n . L igeledes sendtes Takketelegram til vo r hjemm eværende K am ­ merat C a r l L a n g b a l l e , h vis smukke Sang »Hilsen til vore L an d s­ mænd i Am erika« lige v a r b leven afsunget. Selvfølgelig maatte v i sige »Tak for Mad« ved at synge nogle Sange, som b lev h ilst med varm este B ifald. Stemningen voksede. Den Uro, som breder sig over en F o i- sam ling mod Slutningen a f et Festm aaltid , og som a f Ungdommen bedst udløses i Dans, lod sig ikke mere betvinge a f en D irigent­ k lokke. Nede i et H jørne a f Salen havde et enkelt P a r ganske stilfærdigt begynd t at vugge sig i Valserytm e. Men C h r i s to p l ie r s e n og L e v g s o h n vaagede over os og Overholdelsen a f det sti enge Reglement, som gjaldt for Tu ren . I § 5 stod d e r: »Naar ikke sæi- lig L icen s er givet, rnaa Sangerne om Aftenen være i Seng senest Kl. 1« . Og der v a r ikk e givet særlig L icen s, saa vi maatte liv e os løs, skønt det v a r vanskeligt. E t akad em isk K varter over Kl. 1 genlød »Hotel Victoria« a f v o r m elod iske Snorken . Næste Fo rm idd ag gik det i sam let T rop ad Downtown til. Det første alvo rlige Slag skulde slaas, det gjaldt 0111 at erobre P ressen ved en Lunch -R eception i »New Y o rk P ress Club«. Mens vi under den tvangfri F ro ko st i K lubben s Lok a ler sad og nød den pragtfulde Udsigt over Byen og Havnen og saa B rook lyn - og M anhattanbroernes F le tvæ rk tegne sig let som Spindelvæv mod E a striv e rs rolige Vand, lykkedes det os nogenlunde at slippe over det Ubehag, et P a r sorte Negerfingre, halvvejs dyppet ned 1 Sup ­ pen, nødvend igvis maatte fremkalde. Ved Receptionen, som blev givet et P a r E tager længere nede i Huset, stod vi over for et k ri­ tisk P ub likum a f ca. 200 B ladmænd med Damer, som modtog vo re P ræ stationer med syn lig T ilfred shed Holbølls bløde Tenor og »tlie ro y a l court singer’s« pragtfulde Røst fik Dam ernes Øjne til at skinne, og D acapo raab lød Gang paa Gang gennem Salen. »The