RejsenTilAmerika_1912

CHICAGO 57 v a r meddelt gennem Stemm eformanden, stak vi med inderligt V el­ behag paa Hovedet i Køjerne. Velbehaget v a r noget m indre, davi næste Morgen, tunge i Hovedet og daarligtudsovede krøb ud a f dem igen. Man sk al vænne sig til at sove i Sovevogn , selv om L e jet er saa behageligt som i en am erikan sk Pu llm ancar. Vejret v a r tungt, regnfuldt, diset, graat, Egnen flad, uin teres­ sant, fuld a f R ek lam ep lakater. V i saa irriterede paa den stadigt tilbagevendende »Buli Durham «. Navnet er banket ind i vo r B e­ vidsthed gennem talløse Gentagelser sammen med B illedet a f den væ ldige T y r ; men Gud ved, om nogen a f os vilde kunne holde ud at se den igen paa en P ak k e Tobak . V i gjorde sikkert ikke noget overvæ ldende elskværdigt Indtryk paa Chicagokom iteen , som ved Syd-Chicago kom ind i Toget til os. R igtignok fortæ ller R edak tø r O p f j e r i »Revuen«, at E lsk væ r­ digheden straalede den dim inu tive D irigent Le vy sohn ud a f de nypudsede Guldlorgnetter — som om L e vy sohn nogen Sinde gik med Guldlorgnetter! — , at den jo v ia le T eno r og Udgiver a f »Vand­ posten«, Murmester Holbøll, v a r rød som en Mursten fra T ivo li paa K inderne, og at alle de unge Studenter med Haab i Øjet og Kokarden kækt i Huen gjorde et belevent og behageligt Indtryk. E t er i hvert F a ld sikkert, at Gnavenheden og Træ theden efter den 8 13 m iles Rejse b lev som blæst bort, da vi traadte ind i Hoved- banegaarden s flagsm ykked e Hal og saa det Mylder a f glade An­ sigter, som lyste os i Møde. H ilst a f Folkej ubel og H aandklap stod vi m idt ib land t alle de forventningsfulde Landsmænd. Hallen v a r festligt sm ykket med F la g og B an n ere; med Und­ tagelse a f den lille P lad s, der v a r forbeholdt os, v a r hele Salen fyld t a f Mænd og K vinder, der jub lede os i Møde. I varm e Ord bød den ældste dan ske Borger i Chicago, Hr. F r i t z F r a n t z e n med det noble, fine Ansigt os velkomm en , Sangforeningen »Harmonien« smeldede Hartm anns friske Sang om de »flygtige Svende, der d ra­ ger a f Land«, ud over os. V i svarede med »Der er et yndigt Land« og »Star Spangled Banner«. Og med Sol i Hjertet vandrede vi i tusindraandsstærk P rocession gennem Snavs og Regnpytter — hvem ænsede dem ? — ud til »Hotel Auditorium« paa M ichigan Avenue. Fo rrest en Politieskorte paa 29 Mand, derefter Musikkorp s og saa alle de danske Foren inger med F an e r, Sangforeningerne »Harmo­ nien« (»som til Ankom sten hos den lille Løjtnan t Henriksen havde bestilt 60 splinternye, hvide Silkehuer«) og »Magneten«, den æ ld­ ste danske Fo ren ing i Am erika, »Dania«, Loger a f D. B. S. o. 11. Musikken spillede de gam le, h jem lige Sange som »Holmens faste Stok« og »Dengang jeg drog a f Sted«. Det var, som om man v a r til G rundlovsfest herhjemm e og ikke havde rejst Jo rdk lod en en