RejsenTilAmerika_1912

64

CHICAGO os til Del, n avn lig her i Chicago, h a r gan ske overvæ ldet os. Vi kom h erover i den T ro , at vi skulde væ re de ydende, og saa er det stadig os, som er de nydende, de modtagende (Modsigelse fra Forsam lingen). — J a , noget h a r vi gan ske vist at give til Gengæld, vo r Sang, de dan ske Toner, som sk al væ kke M inderne hos Je r , vo re Landsmænd i det fremm ede, om Barndom sh jemm et, og G læ­ den over, at D anm ark er Je r t Moderland. V i ved vel og linder det naturligt, at I føler J e r som Am erik an ere; men den Modtagelse, I h ar givet os og v o r Sang, h ar vist os, at I ikk e derfor h ar glemt, at I først v a r Danske. I h ar jo ogsaa som D anske en M ission inden for Je r t nye Fæ d reland , det at indpode det bedste a f dan sk K u ltu r og dan sk Nationalitetsejendomm elighed paa den am e rik an ­ ske Nation. Men faa, som I er, inden for det store F o lk , k an I kun opfylde den M ission gennem enigt Samm enhold . Kan vo rt Besøg b idrage noget til at styrke dette Samm enhold , er dets Hoved- fo rm a al naaet. V i øn sker ikk e at tage J e r fra Am erika, Je r t nye Fæ d re lan d ; vi nærer B eund ring for det store, travle, virk somm e L and og er glade og stolte ved at vide, at Land sm æ nd arbejder med paa Landets Ud vik ling paa en Maade, som er til Æ re for den dan ske N ation ; men vi ønsker, at I, n a a r v i igen er draget bort, ofte vil tænke med Glæde tilbage paa vo rt Besøg og paa de dan ske Toner, vi bragte Je r , og derigennem b ringes til at m indes det gam le L a n d , som fostrede Je r . Med det Ønske, T a k for J e r Modtagelse, Held og L y k k e over vore L an d s­ mænd her!« E fter at Senator N i e l s J u e l derpaa havde holdt en munter T a le om Kvinden og undersøgt, hvad hun er væ rd, idet han be­ nyttede de D am er E v a , L e a og Rachel, K leopatra og Helena som Undersøgelsesobjekter, svang Dr. Henius sin K lokke for sidste Gang over Fo rsam lingen , hvorefter Dansen gik lystigt til Kl. D/g, paa hvilket T id spunk t v i — modstræbende — trak os tilbage. Da v i næste Morgen friske og udsovede kom ned i Hallen, gjaldt vo r første Gang d ’Hrr. T l m l b e r g og M a c h o l d , som sad i A viser til op over begge Ører. » S ta a rd e r noget om os?« lød det ustandseligt. M achold ind skrænkede sig til et lakon isk »Læ s!« , og fra Th alb erg kom det med stolt K lang i Stemmen tilb ag e: » Ja ah a , kop a lla tidningarne. D e t år k ritik !« V i læste og læste. Hvad betød det, at Regnen strømmede ned ; vi v a r lige ved at om favne hverand re a f Glæde over Anmeldelserne. Beskedenhed fo rbyd er os at citere den dan ske og skand in aviske Presse, som hele T id en v a r overstrømm ende rosende. Her er et lille Udvalg a f Anm el­ delserne i de am erikan ske B lad e med Udeladelse af, h vad der kun rent refererende om hand ler Koncertens F o rløb eller lignende.