RejsenTilAmerika_1912

76

CHICAGO største V arehu s (17000 Funktionæ rer). F r a Kæ lder til øverste E tag e b lev vi vist om og undrede os — over F ry se rumm e t til O pbevaring a f P elsvæ rk , over den væ ld ige A fdeling for Salg a f Ly sthu se , der stod i Snesevis med kvid rend e F u g le (i Bure) og rned kunstigt L ø v op ad sig for at v irk e saa fristende som muligt, over E k s ­ peditionsrumm ene i Kæ lderen , h vo r V arern e i en stadig glidende Strøm kom ned med E le v a to re r og ad Løb eb ro er Ira B ygn ingen s utallige L o k a le r for gennem underjo rd iske R ø rpostkan aler at for­ sendes rund t til Chicagos forskellige Stationer o. s. v. Koncerten om Aftenen i O rchestra H all forløb paa samm e udmæ rkede Maade som den foregaaende Dags. B lom ster og B ifa ld regnede ned over os. Soloer, Kor- og Kvartetsange, alle vak te de Ju b e l, saa vo re D acaponum re knap kunde tilfredsstille E fte r­ spørgslen. Dagen sluttede med en »Bierabend« i Un iversity C lub, h vo r vi endelig fik vo re am erikan ske K amm erater paa nærmere Hold. H jer­ telighed, en hen rivende utvungen Munterhed og sm ittende L iv s ly s t strømmede os i Møde. Med fo runderlig Tek stud tale sang K lubben s Medlemmer, da vi traad te ind i Salen , »Kong Christian« paa D an sk . Og mens vi med god Appetit gjorde k raftigt Angreb paa Pø lserne, Sildene og Øllet, serverede vore Væ rter os Opera-Arier, Stepning og D rik k evise r i behagelig B land ing. K lubb en s Præ siden t, P ro fessor I s h a m , talte h jertelige Ord til os paa en lun og h ygge­ lig Maade, B r a t l i samm en lignede i en T a le for den am erikan ske Ungdom Chicago, som paa Ind ian sk betyder »Vildt Løg«, med V idunderløget, der i Løbet a f faa Dage vok ser op og sætter Blomst,, og Kon su l B e c h holdt en ildfu ld T a le for K lubben og Chicago, en T ale, som hen rev Fo rsam lingen til vildt B ifald . A lle Sp rogvan sk e­ ligheder fo rsvand t, efterbaanden som D rikkesangen »Beer here«, k lang gennem Salen. Med alle Tegn paa Æ ngstelse for, at vo re Stemm er skulde lide ved den livlige B rug, saa L e vy sohn paa s il Ur, og K l. 1272 maatte vi sige farvel.