RejsenTilAmerika_1912

R AC IN E , M ILW A UK E E , M IN N E A P O L IS , ST. PAU L

8 1

stor en P art a f B yen s Indbyggere, der er Danske, overalt b lev vi h ilst a f muntre, dan ske T ilra ab , og da vi passerede et P a r Skoler, netop som der v a r F rik v a rte r, stod alle Børnene opstillet udenfor, svingede med Huerne og raab te »God Dag« ; man havde nærmest det Ind tryk , at m an passerede en stor, dan sk Land sb ysko le. Køreturen sluttede ved »Dania H a ll« , hvo r v i skulde spise M iddag; atter spurgte je g forgæves efter Mr. Joh an sen , han v a r der ik k e ; men en elskvæ rd ig Land sm and , h vis Navn jeg for længst h ar glemt, lovede at aflevere m ig ved han s Bolig. Stemningen ved M iddagen v a r yderst h jertelig og fornøjelig, vi b lev opvartet a f elskvæ rdige, danske Dam er, som hver havde sit lille Bord at sørge for og gjorde alt, for at vi kunde befinde os saa vel som muligt. Om sider b lev je g saa bragt til K a s p a r J o h a n s e n s Hjem, som aldeles ikk e saa ud til at tilhøre nogen M atador; det v a r et lille, net og uanseligt Hus i en Udkant a f Byen , som viste sig væ ­ sentlig at væ re beboet a f danske Sm aafo lk . Je g kom ind og fik anvist et Værelse, der v a r saa stort, at der lige akku ra t kunde væ re en Seng, en Stol og et B o rd ; til m ig og min H aandkuffert derimod v a r der kneben P lad s, men det h jalp jo , at Dagligstuen, som laa ved Siden af, ogsaa b lev stillet til m in D isposition, med Løfte om, at jeg kunde væ re u fo rstyrret der, h vis jeg ønskede lidt Ro. Je g skal ikk e nægte, at je g v a r lidt skuffet, men im id lertid : v a r Værelset lille, saa v a r der dog gjort alt for at gøre det h yg ­ geligt, og ogsaa Dagligstuen gjorde et venligt Ind tryk med sine P lyd s-M øbler og en lille E tagère med Fam ilieportræ tter og andre Souven irs. Je g klædte mig nu paa i Ro og Mag og fulgtes derefter med m in Vært ind til Teatret, hvo r Koncerten skulde være. Undervejs fik jeg at vide, at han v a r Skom ag er; sam tidig ytrede han, at de D an ske i R acine havde tænkt sig, al det netop kunde have sin Interesse for Studentersangerne, at nogle a f dem kom til at bo hos M iddelstandsfolk, saa de kunde se lidt a f L ivet hos den jæ vne B efo lkn in g ; je g svarede selvfølgelig, at jeg syntes ogsaa, det kunde væ re meget interessant, men tænkte i m it stille Sind, at det havde nu alligevel væ ret behageligere for m ig at bo kom fortabelt i et større H jem, og da vi efter Koncerten satte Kursen h jem ad og ikke, som je g saa sm aat havde tænkt m ig det, skulde tilbringe Resten a f Aftenen samm en med andre i fornøjeligt Lag , vil jeg ikk e nægte, at jeg kiggede lidt langt efter K amm eraterne, som gik derfra i smaa F lo k k e sammen med deres fo rskellige Værter, leende og snakkende. Je g begyndte im idlertid straks at komme paa andre Tanker, da vi v a r komm et hjem i den hyggelige Spisestue, hvor der v a r Rejsen til Amerika ®