KøbenhavnsUniversitet_1929

190 liggende Hassagers Kollegium og S tudentergaarden er kun naturlig t. Navnlig paa S tudentergaarden har de vist sig a t være til sto r økonomisk Gavn, idet Alumnerne der slaar sig sammen i saakaldte »Middagsselskaber« paa 10—20 Mand, der engagerer en Kogekone til daglig a t lave Mad til dem. Regensen og de 4 gamle Kolle­ gier hører under Universitetets Stipendiebestyrelse, medens S tu ­ den tergaarden har sin egen Besty­ relse. For hvert Kollegium er der endvidere en Efor, en Professor, der fører det daglige Tilsyn med Kollegiet. Paa Regensen, hvor Eforen kaldes P rovst, og paa S tu ­ dentergaarden er der endvidere en Vice-Efor (Viceprovst), idet Til- r o v s i n g b y g g e r s t u d e n t e r g a a r d e n synet med de mange S tudenter paa (Væg-Dekoration fra en af Gaardens Fester) diSSe tO S tO re K o l le g i e r i k k e k a n overkommes af En. Paa Hassagers Kollegium, Regensen og S tuden tergaar­ den har Eforerne og Vice-Eforerne Bolig paa Kollegiet. Paa samtlige Kolle­ gier har S tudenterne deres egne Tillidsmænd og udøver gennem dem et vist Selvstyre, som har vist sig særlig heldigt for Kollegielivet. Paa de smaa Kollegier hedder S tudenternes Formand »Inspector«, paa Regensen »Klok­ ker«, paa S tudentergaarden »Oldermand«. At baade Klokkeren og Older­ manden maa have B istand fra andre Tillidsmænd til Styrelsen af de mange Hverv, som skal udføres for S tudenterne (baade paa Regensen og paa S tu ­ dentergaarden er der Brugsforening, Laanekasse og andre ko-operative Foretagender) siger sig selv. Paa S tudentergaarden, hvor Alumnerne har døbt sig selv »Gaardbrødrene« — Professor Thorkild Rovsing, der var Hovedmanden for S tudentergaardens Oprettelse, fik N avnet »Gaard- faderen« — er Tillidsmændene sam let i et »Gaardstyre« bestaaende af Oldermanden og 4 »Gaardmestre«, der fordeler Forretningerne imellem sig. Paa Regensen er der derimod en Række enkelte Tillidsmænd, hver med sit bestem te Omraade. Af alt dette vil det ses, a t Kollegierne skønt de for saa v id t alle er ind­ rettede efter samme System, dog er indbyrdes højst forskellige, en Forskel der hidrører baade fra Størrelsesforholdene og fra andre Forhold. For Regensen er der saaledes det særlige, a t alle Regensianerne er Kommunitets­ alumner med den forholdsvise økonomiske Sikkerhed, der følger af det store Kommunitet. Og paa den anden Side skiller S tudentergaarden sig fra alle de andre Kollegier derved, a t den er en »Betalings-Regens«, hvor

Made with