591178121
Dens Legeme er 'meget k stæ rkt:sammentrykt' og-baånddahnet; den kendes let paa de. store,; runde, sorte i Pletter,^ som' !findes' langs Rygfinnen.; ta :irøunf^y ft «»:<{• 24. Slimtisken (Pliolis lævis) forekommer hyppigt^ved Englands og Frankrigs Vestkyster *!. sjeldnere véd' den norske Kyst og hos oe er den en, stonSjeldenhed.' Hv oin^iiKgator. j-T-jMTudsefiskene udmærke sig ved deres besynderlige Ud# 8eende.T Hovedet er stort og Kroppen lille, Brystfinnerne 'siddé5 ligesom paa Arme bag JBugfinnerne: ‘ ■ h ;:s ash 25. Hartasken eller Bredflaben (Lopbius piscatorius) ser ud som et stort Hoyjed m e d ^ n rHal^yed. Gabet er umaa- deligt stort og bevæbnet "med stærke hænder. Dette tillige med de frithængeude •Lapper;og Fryndser, bidrager til fåt give1 denne Fisk et afskrækkende Udseende.':i . o! : i d niva :i ui .Læbefiskene have, hvad der ellers l ikke er Tilfældet blandt Fiskene^ i kødfulde’ Læber, r De'!have store Skæl med’ prægtige Farver, og. en lang-.B y g f i n n e . /' ;i r »omhovd _* . 26. Berggylte« (Labrus maculatus) bliver meget'større* end de tre følgende; dens Grundfarve er blaagrøn med Plet- ter: a f : mørkere og lysere.Grønt ogB laat. Denne prægtige Læbefisk e r almindelig ved Norges Kyster* hvorimod d e n ’hoS' os er temmelig sjeldeu. : .>•.< • , ?i«G ■■">> > 27. lilaastakken (Labrus mixtus) er: den Bmukkesté og tillige den mærkeligste af Læbefiskane, idet H a riu enogH un -- nen ere hel .forskellige. >; Hannens Grundfarve er blivéiibruu mød. pragtfulde ultramarinblaa Længdestriber,; som bedst iagt~ J tages,ved at ses fra oven; den kaldes i Norge Blaastak eller * Blaastaal.. Hunnen, som kaldes Rødnæb, er orangerød med itre > store; sorte Pletter, paa Ryggen.' Hos os. er denne Fisk enM Sjeldenhed, hvorimod den er meget hyppig ved de norske'Kyster . ■
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker