591178121

DensRygfinné ét lille dg' éfddér langt fremme; Gåtfinnén naar næsten til Halcfmnén/:de forreste Straaler‘i 'Brystfinnede ere samlede til en stærk Pig, Hovedet er fladtrykt;0Kroppen og Især’Halén er sammentrykt; og Får^eh næsten' sott. Det er en1Bundfisk,J! som i Aquariét søger at skjule "sig i de* mørké- bte l£rogé^; - : 1' 'liåxefiskene 1have'alle W Fedtfinne (d. e. en tftidfinné uden- Stråaler) bag Rygfinnen. " Øe éré" Rovfiske,1 s o n i léve baade i fersk og salt Vand. Laxéfiskene ere yderst vanske­ lige at føre f r a ; et Sted' til et arided;,e hvoTfdr i l e h e r anførte Atter ikke "altid5ville være åt finde i ' A q u a r i é t ‘ 1 ' ' 48. Laxen (Salmo Salar)1fiiiflés hyppigt ved vorVKy­ sten, og dens Vandring fra ;Havet op11 Floder og Åaer giver Anledning til et vigtigt 'F iskeri,’saålédés i Randers Fjbrd ‘og Gudenaa.-'' ,:;49i Ctraalaxen (Salmb Ériox) er temnielig hyppig og*' "* 50. Hridørrederi (Salmo Tratta) mindre hyppig i vore' Farvande. * ' ' 5 1 ;J Biekørreden- (Salmo Farlo) "er' almindelig i de jydske Aår ’og Sør, hvorimod den kun1findéB paå *Øerné, *hvdr dett er " Overført. ’ Bækørreden saavélsom de andre Laxeårtbr er Géhstand for en „kunstig Fisk'eåvla,‘ bom* drives fibre ^tédfer h e f i- Landet. • ,r ':i‘- ^ iKU 52. Helten (Coregonns Lavaterbs) e r 1 temmelig alminde­ lig’ i de jydske Aar og Sør.= ' , :t* J ' ' ‘53. Smelten (Osmerus Eperlarius)' udmærker sig Véd åt udbrede en Lugt som J af Agurker. Den é r den mindste af Laxefiskénéi og træffes i jydske Sør og Aar olte i saå stor Mængde, at man kan øse dem op i Kurve. - * i* ' Sildefiskene have temmelig sto'ré,' ofte løstsiddende