591178121

lig p å a ‘Ryggen dg gullig paå Bugen. l' beri; langé rørformige Snude er sammentrykt og kuri'Bugfinnerne mangle. Tangnåaleh Bvommer mest i opret Stilling ved Rygfinnens bølgeformige Bevægelse , 1 hvorimod Halen slet ikke ‘ bruges t i l JSvømning, men bliver til et Griberedskab. Hannens Rugesæk' er spaltet i tb Hudblåde. Mod Legetiden svulme disse op og bedæk- kes paa den indre Side ined en tyk Slim, der 1 hjælper til at' holde Ægéne i deres Stilling. Hunnen -anbringer Ægene igen­ nem den øverste Aabning af Sækken, og Hannen bærer nu Ægene og senere Ungerne i sin Rugesæk indtil disse blive saa store at de kunne skytte sig selv; endnu efterat de have forladt deres Opfostringshule, ty de dog senere tilb a g e ø den i Farens Stund. ‘ ? ; : 1 82. Den store Tangnaal (Siphostoma Acus) ligner meget den forrige, men bliver endel større og er meget sjeldnere end denne. 83. Snippen (Syngnathus æquoreus) har et mindre kan- tet Legeme. Foruden Bugfinner mangler den ogsaa Bryst­ finner og Gatfinne, og Haletinnen er overordentlig lille. Han­ nerne savne. Rugesækken, men have istedetfor Gruber paa Undersiden af Halen, hvori de optage Ægene. Den er ikke almindelig hos os og kan blive indtil en Alen lang. 84. Den store Næbsnog (Nerophis Ophidion) har meget tilfælles med den foregaaende; kun er dens Snude noget kor­ tere og opadkrummet, Munden mindre og den bliver ikke saa stor som Snippen. Ved vore Kyster er den sjelden, hvorimod den skal være almindelig ved de svenske Kyster. J ^ 85. Deu lille Næbsnog (Nerophis lumbriciformis) er den mindste og tillige den sjeldneste, af alle Naalefiskene, hvortil de sidste fem Arter henregnes. Forøvrigt ligner den mest den foregaaende.