591178121

•f.jw 93. .‘‘Terbefi (Raja radiata); hår-eh-Række ’kegledånnede Torne henad Ryg og;Hale. Farven er bmnagtig 'paa’>Ryggen ogi hvid?paa Bugen. Den hørér til‘de mindste 1 Rokker,-og er ikke sjeldén'hos'os.'i "') >•.» .*• ;■/) I;;'I r.t ■ > T-jif ,"l • .Hhitvri.rt! ii7 -oli - - JLuiidmundeiiø *>,«««*"oi> have: >en 'ormlighendej >■nøgen, slimet Kropy Brysfci-bg Bug- -finner mangle;’ påa den skraatafskaarne'Snude* sidderdéti'runde Sugemund, der . understøttes; af en Hornring. : Gællekamrene ere uddannede til Sække, -der gjennem Rør udmunde itGælle- spalterne.-Halen er omgiven' a f en lav .Hudfinne, der!ender spids; og. ikke vender;opad.; ' viu.) • - N i ø j n e n e s Mund er bevæbnet;med: mange; Horntænder .og Sugningen, iværksættes, med; Tungen,t der virker’ som et Pumpestempel. De syv Gællespalter sidde paa hver- Side bag Øinene. 94. Havnløjct (Petromyzon marinus) er den største af denne Slægt. Den findes hyppigt ved vore Kyster. 95. Flodnløjet (Petromyzon fluviatilis) forekommer i større Aaer og Bække især paa Halvøen og gaaer maaskee ogsaa ud til Kysterne. Den bliver ikke slet saa stor som den foregaaende. Den saakaldte H ø r a a l (Åmmocoetes bran­ chialis) , som tidligere ansaas for en egen A rt, har nu vist sig at være Larven til Flodniøjet, der saaledes gjennemgaar en Forvandling. 96. Bæknløjet (Petromyzon Planeri) synes at være den -almindeligste Art og findes udelukkende i fersk Vand. Anm. Den Omstændighed, at mange Fisk f. Ex. Flyndere, Rokker, Ulke, Aaleqvabber o. s.v. ligge stille påa Bun- ; den af Basinet eller endog nedgravede i Sandet, har ofte