591178121

108. Hummeren (Astacus marinus) lever i salt Yand. Den bliver, betydelig større end Krebsen, hvilken den ellers ligner meget i Udseende. .Hummerne ere meget stridbare, og man, kan ;ofte i Aquariet blive , Vidne tik deres Kampe, som gjerne ender med, at den: ene af Parterne maa, trække sig ud af Striden med..Tabet af nogle Ben eller en Sax. • . 109. BogstaVhummeren (Nephrops noryegicus) bliver ikke s a a :stor som Hummeren, og. er i det Hele slankere end denne. Den er sjelden .her, hvorimod den; er temmelig hyppig ved de norske Kyster. ... 110. Langusten (Palinurus vulgaris) mangler de store Klosaxe og har kun et, Par Følehorn, som ere meget større end Hummerens; desuden er Kroppen væbnet med Torne. Dette anselige Dyr tindes ved Frankrigs Kyster og i Middel­ havet, hvor den er Gjenstand for et vigtigt Fiskeri. Langu- stens Unger blev tidligere holdt for en egen, Art Krebsdyr „Bladkrebs* (Phyllosoina); den er bred, flad og saa tynd, at den er gjennemsjgtig, Benene ere lange og tynde, og Øinene sidde paa lange, tynde Stilke. * 111. Rejeu (Palæmon squilla), der >som bekjendt fanges' massevis/ ved vore Kyster, højret- til:de mindre Skjoldkrebs. Ligesom paa Hummeren og Krebsen; løber :Skjoldet ud i et spidst, takket Pandehorn. Benene ere spinkle og Klosaxene svage. 112. . Hesterejen (Crangon vulgaris) mangler Klosaxe og Pandehorn og er af en mere. graabrun Farve, ellers ligner den Kejen meget. Som Fødemiddel er den ikke høit regnet Almindelig ved vore Kyster. 113. Eremitkrebsen (Pagurus Bernhiardus) adskiller sig ved første Øjekast let fra de foregaaende Krebs derved at