DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

10

den betydeligste og rigeste af de Stiftelser, der efterhaanden ere bievne oprettede til Bedste for trængende Studerende ved Danmarks eneste Højskole. Allerede Søndagen den 1ste Maj blev den nye- Stiftelse i Overværelse af Universi­ tetslærerne og de første Alumner højtidelig i n d v i e t med en latinsk Festtale af den berømte Theolog Njels Hem- mingsen, og den 25de Ju li s. A. underskrev og beseglede Kongen i Forening med Rigsraadet sit „ D o n a t i o n s b r e v og F u n d a t s om K o mm u n i t e t s g o d s e t og T i e n d e n s am t 1 0 0 S t u d e n t e r s S p i s n i n g a f de t s R e v e n u “ . I dette Aktstykke erklærer Kongen, at han, „paa det udi Fremtiden ikke skulde blive Brøst for lærde Mænd, som kunde være Religionen og Riget tjenlige“ , har besluttet, at han og hans Efterfølgere paa Thronen, „saafremt de ikke ville imod dennem opvække Guds evige Hævn og Vrede“ , altid herefter skulle underholde 100 Studenter her ved Universitetet. Til den Ende tilskjøder han Kommunitetet 139 Kronen tilhorende Bøndergaarde paa Sjelland og 14 paa Falster samt Kongetienden af 92 Sogne paa førstnævnte .0, der alt „skulde være frit som Adelens eget Arvegods“ og senere ved Matrikulen af 1088 blev skyldsat for omtrent 1080 Tdr. Hartkorn. Forbilledet for den saaledes grundlagte Stiftelse — sagde vi — er at søge i Middelalderens Kollegier, og ligesom Kommunitetets mulige Overskud allerede i Fun­ datsen selv var bestemt at skulle anvendes til „Klæder, Bøger og anden Nødtørft“ for de fattigste blandt Alumnerne, saaledes ses det, at Kong Frederik knap 5 Aar efter allerede traf Forberedelser til, at der kunde tilvejebringes