DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

22

Personer, som denne Almisse nyde og bruge ville, foruden andre deres studia hare dennem, som læse og explicere den hellige Skrift her udi Universitetet“ —• synes det opkastede Spørgsmaal ikke godt Andet end at rnaatte besvares derhen, at Alumnerne, om de end ikke vilde gjore Theologien til deres egenlige Hovedfag, dog vare pligtige til i alt Fald at hore Forelæsninger over denne Videnskab. Det Besyn­ derlige i denne Bestemmelse bliver mindre fremtrædende, naar det erindres, d e l s at endnu mere end et Aarhundrede efter Kommunitetets Stiftelse var Antallet af de Studerende ved vort Universitet, der dyrkede andre Lærefag end Theo­ logien, aldeles forsvindende, eller, som Holberg udtrykker det, „imod 100 Theologi neppe findes én Medicus eller Ju ris t“ , del s, at de Enkelte, der ikke valgte Theologien til Brodstudium, i Reglen vare stillede saaledes, at de ikke behovede at ty til Universitetets Understøttelse. De her anførte Regler om Betingelserne for Adgang til Kommunitetet undergik i Tidens Lob endel Modifika­ tioner ved de P r i v i l e g i e r , der meddeltes Studerende fra forskjellige Dele af Riget. Disse Privilegier gik nærmest ud paa, at de Paagjældende strax efter at være indskrevne som Studenter skulde have Adgang til Stiftelsen, men enkelte synes derhos at have været opfattede saaledes, at de fritoge for Aflæggelse af Adgangsprøve og Godtgjorelse af Trang. Foruden nogle, der kun havde en temporær Gyl­ dighed, hidrøre følgende Privilegier allerede fra denne Periode. Ved et Kongebrev af 1579 bestemtes ganske i Almindelighed, at islandske Studenter strax fremfor alle andre skulde optages som Alumner paa Klosteret, dels paa