DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

52

at være tilstede for Studenter fra Island og Færøerne. Indfødsret opstilledes ikke udtrykkelig som Betingelse, men betragtedes som en Selvfølge. Uanset Inkorporationsakten af 1721 blev der i den første Halvdel af dette Tidsrum endnu bestandig nægtet Sønderjyder Adgang til Kommuni­ tetet, indtil Reskriptet af 20de Oktober 1758 udtrykkelig hjemlede dem den, eftersom „Undersaatterne i Slesvig ikke bør anses for Andet, end hvad de virkelig ere, nemlig rette Danske og fødte inden Danmarks Riges Grændser“ . At endelig evangelisk-luthersk Trosbekjendelse forudsattes hos Ansøgerne, kan skjønnes deraf, at man endog fandt det nødvendigt til særlig kongelig Afgjørelse at indstille et Tilfælde, hvor en paa denne Bekjendelse døbt Jøde søgte Plads paa Stiftelsen. Idet Fundatsen forpligtede Alumnerne til under Straf af Beneficiets Forbrydelse at høre de theo- logiske og juridiske Professorers Forelæsninger, synes det temmelig utvivlsomt, at Adgang til Kommunitetet nu ikke længer kunde paastaas udelukkende at tilkomme theologiske Studerende. Men Fakultetet haandhævede ikke destomindre be­ standig denne Paastand, saa at det kun var rent undtagelsesvis, at der nu og da efter særlig Intervention skænkedes Dyrkere af andre Videnskabsfag Adgang til Stiftelsen, ligesom det ogsaa hændtes, at saadanne for en Tid hørte theologiske Forelæsninger blot for at opnaa denne Berettigelse. Be­ stemmelsen om, at Baccalaurei maatte beholde Kommuni­ tetet i 5, andre Studenter derimod kun i 3 Aar, vedlige­ holdtes, og 1760 bestemtes det, at bortset fra dem, som allerede forud vare privilegerede, overhovedet kun Bacca­ laurei eller Studenter, der ved den filosofiske Examen havde