DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

54

skjellige kjøbenhavnske Kirker, 4 Elever af den grønlandske Missionsanstalt, 6 Medhjælpere ved den 1761 befalede Op- maaling af Landet, 2 Assistenter ved det astronomiske Observatorium paa Kundetaarn og endelig til 4 Islændere, der uddannede sig til Læger paa deres Fødeø. 15 . dens Gjenoptagelse i Slutningen af 1731 ordnet ganske som i Tiden siden 1683. Om Medtagelsen af Gjæster var der dog ikke længer Tale, hvorimod Ikke-Alumner ligesom før kunde indfinde sig ved Maaltiderne som exercitiarii. Under Maal- tiderne læstes der endnu bestandig et Stykke af Bibelen paa Latin, og ligesom de indlededes med en Bordbøn, saaledes blev der til Slutning afsungen en Psalme. Hvor megen Vægt Tidsalderen end iøvrigt lagde paa Færdighed i de klassiske Sprogs Brug, ses der dog ikke længer at have været op­ stillet noget Forbud mod Benyttelsen af Modersmaalet ved den indbyrdes Samtale under Maaltiderne paa Klosteret. Der var vel endnu Tale om Exspektanter, men ikke længer om disses uhyggelige Kamp om Levningerne, idet de kun havde Ret til efter Anciennetet at indtage Fraværendes Plads ved Bordene. — Alumnernes Bespisning, for hvis Skyld Kommunitetet var oprettet, bibeholdtes imidlertid ikke engang gjennem det første Decennium af det her om­ handlede Tidsrum af Stiftelsens Historie, og hertil synes de kort efter dens Gjenindførelse paany opdukkende Klager over Mangler ved Kosten at have været en sær medvir­ kende Aarsag. Allerede i Sommeren 1734 indgave Alum­ nerne til Biskoppen en Besværing paa hele 14 Ankeposter over økonomens mislige Omgang med Spisereglementet,

Spisningen paa Klosteret finde vi ved