DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

78

maattet siges at ligge indenfor Stiftelsens Evne. I Aaret 1786 f. Ex. udgjorde dennes Indtægt omtrent 15,500 Rdr. og dens rentebærende Kapitalformue henved 32,000 Rdr., og det aarlige Overskud steg bestandig i et saadant Forhold, at henimod Begyndelsen af dette Tidsrum eller 1813 var Kapitalformuen mere end 8 Gange fordoblet, idet den udgjorde omtrent 268,000 Rdr. og Indtægten 40,000 Rdr. Bestyrelsen havde derfor ogsaa, uden at det paa nogen kjendelig Maade greb ind i Stiftelsens økonomiske Status, fra det 18de Aarhundredes sidste Decennium kunnet uddele flere hundrede Rdr. aarlig i overordenlig Understøttelse til trængende Studenter. Planen til en Forhøjelse af det ordinære Kommunitets-Stipendium vilde vistnok ogsaa være kommen til Udførelse i den nærmeste Tid efter, at Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler var traadt ilive, hvis ikke den Forstyrrelse i Pengevæsenet, som den allerede to Aar efter udbrydende langvarige Krig medførte, havde gjort Saadant utilraadeligt. Den længe paatænkte Reform gjennemførtes først mere end 4 Aar efter Fredens Slutning, idet det nye „Reg l ement for S t i p e n d i u m c ommu n i t a t i s og b e n e f i c i um domu s r e g i æ ved Kj øbenhavns Universi tet“ udkom den 30te Juli 1818. Dette Reglement gik imidlertid ikke, som det til en Tid synes at have været paatænkt, ud paa en fuldstændig Omordning af den hele Institution og ophævede derfor heller ikke Fundatsen af 1777, men underkastede kun enkelte mere fremtrædende Punkter i denne en Reform. Det danner derfor heller ikke et saa afgjørende Vendepunkt i Stiftelsens Historie som hin Fundats, men indeholder