KøbenhavnFortæller

k ø b e n h a v n e r : V.CXÛ T t l î J h

-.j ^

,r.:.~,'-''^‘ ;

- -,;r, ••’ ■;-■•>.■ ■■•<:>•;■•.•

-

„ , w > .J- ^ - - <-

■s?Á :r ;./

’•/

KØBENHAVNERE FORTÆLLER

KØ B E NHAVN E R E F O R TÆ L L E R Erindringer fra det gamle København

Redigeret a f P O U L S T R Ø M S T A D

K Ø B E N H A V N S M A G I S T R A T S 3. A F D E L I N G 19 7 2

T rykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense

Forord

For lige netop 3 år siden tog vi i Københavns m agistrats 3. a fd e ­ ling en opgave op, som nok kunne siges at ligge et godt stykke uden for vo rt sædvanlige aktivitetsom råde. Vi sendte alle kø­ benhavnske pensionister et brev med en op fo rd ring til at n ed ­ skrive lid t om deres livs forløb og specielt om deres barndom og ungdom . Vore historikere kan finde frem til megen viden om fortiden, og meget kan opleves gennem litteratu ren , men vi ville med den op fo rd ring, der blev udsendt, prøve at fastholde ganske jævne, alm indelige menneskers erind ring om hv erdagen i Kø­ benhavn i årene omkring år 1900. R esultatet blev over forventning, og der va r derfo r både i bedømmelseskom iteen og i Københavns kommunalbestyrelse enighed om, at m an skulle forsøge at sammenstille nogle u d ­ d rag - selv om det kun kunne blive som en dråbe i havet i forhold til det sam lede m ateriale - i en bog for derm ed at m a r­ kere dels en tak til de mange bidragydere, dels at der i Køben­ havns stad sark iv ligger et om fattende m ateriale, som eftertiden bør gøre brug af, og som m an bør tilskynde æ ldre i fam ilie- og bekendtskabskredsen til at supplere med yderligere bidrag.

socialborgmester

5

Indledning

A t skrive memoirer v a r oprindelig forbeholdt en snæver kreds af mennesker. Det va r de færreste, der kunne skrive, og efter den tids opfattelse va r der endnu fæ rre, der havde noget at skrive om. Skrivekunsten var mest udb red t i adelige og læ rde kredse, ford i m an kun her havde rim elig mulighed for at få undervisn ing og derigennem tilegne sig tidens dannelse. Det var de samme mennesker, som oplevede ting, der va r væ rd at erin ­ dre. De levede ofte næ r begivenhedernes centrum og blev d e r­ ved ø jenv idner til afgørende beslutninger og dram atiske optrin, som det nok v a r væ rd at bevare m indet om ved at nedskrive dem på det kostbare papir. De æ ldste memoirer, vi h a r i Danm ark, er fra det 17. å rh u n ­ drede. Ganske vist findes der optegnelser, der er noget æ ldre, men de er meget summariske, og de h a r for de flestes vedkom ­ mende karak ter af kalenderan tegnelser. D a de tidlige memoirer som næ vn t er skrevet af adelige eller læ rde, er deres emnekreds snæver, begrænset til de højeste sam fundslags oplevelser og p ro ­ blemer. Købmanden, håndvæ rkeren eller bonden hø rer vi meget lid t om, livet i den lille købstad eller på land et om tales ikke. Kun i sparsomme glim t få r vi et indblik i disse befolkn ing sgrup­ pers liv og fæ rden. D et meste af det, vi ved om dem, stammer fra udenforstående, og kun ved at udny tte alle bevarede kilder, kan vi sammenstykke et billede af deres dagligliv, af deres ta n ­ ker og ideer om liv og død. Selv om memoirerne således kun belyser enkelte sider af til­ standene i fortiden, er de dog særdeles væ rd ifulde. Vi ville nødigt undvæ re Leonore Christines stolte skildring af hendes bevægede liv, Holbergs skarpe iag ttagelser i hans memoirer eller Johanne Louise Heibergs „Et liv genoplevet i e rind ring en “. Disse væ rker er foruden at væ re væ rd ifulde beskrivelser af de 7

omgivelser, fo rfattern e fæ rdedes i, ud tryk for deres personlige opfattelse af steder og mennesker. H e r frem lægges indtryk , v u r­ deringer og følelser, som ingen and re k ilder ville kunne p ræ ­ stere. T il gengæ ld ligger der natu rligv is en fare i deres sub jek­ tivitet, men den er i disse væ rker og i memoirer i alm indelighed så iø jnefaldende, at den ikke er til at overse. K redsen af m em oirefo rfattere er til stad ighed blevet udvidet. F ra det 19. og fra vo rt eget å rhun d rede h a r vi et betydelig t a n ­ tal memoirer, hvo raf en hel del er udgivet i bogform . Med forfatterk red sens udvidelse er nye sociale lag kommet med, så m an efterh ånd en h a r fået belyst væsentlige sider a f sam funds­ livet og den almene udvikling i det sidste hund red å r. Med den økonomiske, politiske og sociale udvikling, vo rt sam fund ha r gennem løbet i denne periode, er der skabt bagg rund for at m ennesker fra alle sam fundslag kan komme til orde, og at den enkeltes liv uanset vedkommendes p lacering i sam fundssyste­ met tillægges en betydning, der gør det væ rd at bevare oplys­ ninger derom. I de fleste tilfæ lde skal den enkelte dog have en tilskyndelse til at begynde nedskrivningen af sine erind ringer. D er er sikkert mange, der h a r overvejet at skrive om deres liv og oplevel­ ser, men som af den ene eller anden g rund ikke h a r fået det gjort. Det var derfo r glædeligt, at Københavns socialborgmester, Børge H. Jensen, op fo rd rede alle folkepensionister i kommunen til at skrive deres erind ringer. H erved h a r m ange sikkert fået den tilskyndelse, som skulle til for at sæ tte dem i gang. Begyndelsen blev g jo rt ved N ø rre Hospitals 200 års jubilæum i 1969. I maj m åned udsendtes til sam tlige pensionister i Køben­ havns kommune en op fo rd ring til at nedskrive og indsende erind ringer om livet i det gam le København. M ange, der var unge i århund redets begyndelse, husker den b rydningstid, hvor der skete store økonomiske, tekniske og sociale fo rand ringer, hvor ting og synspunkter, som i dag betragtes som selvfølgelige, dukkede op for første gang, og hvor ting og tilstande, som vi i vore dage m å savne, endnu eksisterede. M otiveringen for op­ fo rd ring en va r da, at bede pensionisterne væ re med til a t be

vare viden om en tid, hvor en del af det grundlag, vi lever på i dag, blev skabt. Som en opm untring til at tage fat på opgaven udsattes en række præm ier til et sam let beløb af omkring 10.000.- kr., der skulle fordeles mellem de bedste forfattere. T il bedømmelse af besvarelserne nedsattes en komité bestående af følgende: R ådm and Oda Christensen, Københavns m agistrats 3. afd., redak tø r Erik Frandsen, Pressens Radioavis, sekretariatschef Edward Hee, Københavns magistrats 3. afd., socialdirektør Er­ ling Jarmhæk, Københavns kommunes socialdirektorat, social­ borgm ester Børge H. Jensen (formand), stadsarkivar, dr. phil. Sigurd Jensen, Københavns stadsarkiv, landsarkivar, dr. phil. Harald Jørgensen, L and sark ivet for S jæ lland, redaktør Hen­ ning Kristensen, Berlingske T idende, museumschef Steffen Lin- vald, Københavns bymuseum, redaktør Kay Nissen, Politiken, kontorchef Henry Stjernqvist, form and for Københavns bo rger­ repræ sentation, og museumsinspektør Poul Strømstad, N a tio n a l­ museet. De indsendte memoirer skulle indgå i Københavns stadsarkiv som vidnesbyrd om vor tids kulturhistorie, men for at undgå diskretionsbrud bestemtes det, at m aterialet ikke m åtte o ffen t­ liggøres uden forfatternes samtykke de første 25 år, og at a d ­ gangen til anden udnyttelse skulle være betinget af m agistratens samtykke. Som sidste frist for indsendelsen fastsattes den 31. august 1969. T ilslu tn ingen blev lang t større end ventet. Ved fristens udløb v a r der indkommet levnedsskildringer fra ca. 2.000 pen ­ sionister. Skildringerne varierede meget i omfang, enkelte var på mere end et p a r hund rede sider, mange fyldte et halvthun - drede, mens størstedelen var på mellem 10 og 50 sider. Sam let fyld te hele m aterialet 15-20.000 normalsider. For at muliggøre en samm enligning kan det oplyses, at et bind af Grimbergs Verdenshistorie er på ca. 500 normalsider, d. v. s. at der indkom 30 -40 b ind i Grimbergstørrelse! De her trykte udd rag er de r­ for kun en forsvindende lille del af det indkomne m ateriale. Kom itéen udvalgte b land t disse mange levnedsskildringer 15 9

m anu skripter, hvis kvalitet vu rderedes så hø jt, at de bu rde p ræ ­ mieres, og- ved en festlighed på Københavns rådhu s den 6. maj 1970 fik fo rfa tte rn e til disse 15 levnedssk ildringer overrakt deres præm ier. De indsam lede levned ssk ildringer hv iler naturligvis på sub­ jek tive op fattelser og vu rd ering er ligesom tidligere tiders m e­ moirer, og de oplysninger, m an kan ud d rage af dem, vil rim e­ ligvis ikke m edføre æ nd ringer i det helhedsbillede, vi allerede h a r af den epoke, de om handler. Deres væ rdi ligger således ikke i, at de kan frem kalde om vurderinger af de historiske beg iven­ heder, men i, a t de kan b idrage til en mere nuanceret opfattelse af perioden, at de ved deres detailrigdom og oplysninger om emner, der ellers ikke er belyst, kan gøre tidsbilledet mere fuldstændigt. Gennem memoirerne få r m an indblik i m iljøer og forhold, som tidligere enten slet ikke er blevet beskrevet, eller som kun findes beskrevet på anden hånd af udenforstående, det væ re sig ku lturh isto rikere eller digtere. D et er derfo r v ig ­ tig t at sikre sig beskrivelser af disse forhold, mens personer, der selv h a r gennem levet perioden, og som kan fortæ lle om den, endnu lever. H erved får vi de samme beg ivenheder be­ skrevet a f forskellige mennesker, således som de h a r op fattet dem set fra deres plads i systemet. D er tilvejebringes et m ate­ riale, der ganske vist er subjektivt, men som dog på en række punk ter kan verificeres ved sammenligning med and re kilder, og som sæ tter steder og forhold i tiden ind i en menneskelig sammenhæng, der gør dem mere næ rvæ rende og øger vor viden om m ennesker og deres indbyrdes forhold. Ved fo rtsat indsam ­ ling af memoirer vil m an efterh ånd en få et m ateriale af stor væ rdi, ikke blot fordi m an vil få en sam ling vidnesbyrd om livet i København, men også fordi m an vil kunne ud d rage almene oplysninger de ra f ved sammenligning og herigennem finde hoved lin ierne inden for emner som f. eks. fam ilieliv, skolefor­ hold, omgangsform er m. v., alle disse uhåndgribelige forhold, som er vanskelige at registrere, men som alligevel h a r så stor betydning for den enkelte, og som ofte på afgørende m åde b lo t­ lægger tidens herskende ideer og forestillinger. 10

A llerede i op fo rd ringen til at skrive memoirer nævntes mu­ ligheden a f at udgive udd rag af de bedste b id rag i bogform. I fo rå ret 1971 stillede Københavns bo rgerrepræ sen tation det fornødne beløb hertil til rådighed , og arb e jd et med den fore­ liggende bog begyndte um iddelbart efter. I bogen er sam tlige 15 præm ietagere repræ senteret med no ­ gen lunde lige store udd rag af deres erind ringer. Afsnittenes rækkefølge er bestem t af deres topografiske indhold, således at man begynder i den indre bys gam le kv arterer og gradvis be­ væger sig ud mod forstæderne. Det enkelte afsnits plads i bogen siger således in tet om dets placering på præm ielisten. D a der er tale om ud d rag af lang t større m anuskripter, ha r det ved redaktionen a f de fleste afsn it væ ret nødvendigt at foretage en samm enarb ejdn ing af m indre afsnit udd raget forskellige steder i den enkelte levnedsskildring, således at hand ling en får et n a ­ tu rlig t forløb, men kun i ganske få tilfæ lde er de enkelte udd rag taget ud af deres kronologiske sammenhæng. I størstedelen af afsn ittene følger skildringen således den rækkefølge, som findes i orig inalm anusk riptet. O rdlyden er overalt forfatternes egen, idet je g dog ganske få steder ha r m åttet tilfø je enkelte ord for at skabe en na tu rlig overgang mellem tekstens forskellige dele. Retskrivningen er den nugæ ldende, selv om originalens er en anden. I bogstaveringen er kun foretaget få rettelser, ligesom uk larhed er enkelte steder er fjernet. Bortset fra fo rfatterpo rtræ tte rne , der så godt som alle er taget i sommeren 1971, er alle de øvrige illu strationer af gam ­ mel dato. Jeg h a r bestræbt mig på at finde frem til fotografier, der foruden at vise de lokaliteter, teksten omhandler, også stam ­ mer fra den tid, handlingen foregår i. Bevæggrunden hertil h a r væ ret dels at forsøge at skabe en helhed af tekst og b illeder ved at undgå nyere billeder, som kunne forstyrre stemningen, men også at stille tekst og billeder over for h inanden for at vise den subjektive beskrivelse i forhold til det — i denne forbindelse — objektive fotografi. D erfor er der også kun b rug t tegninger i de få tilfæ lde, hvor det ikke er lykkedes at frem skaffe tilfred s­ stillende fotografier. Det er de fæ rreste af fo rfatterne, der h ar 11

kendt de pågæ ldende billeder, da de skrev deres levnedsskil­ dring, og det er derfo r in teressant at sammenligne deres besk ri­ velse med fotografierne. For at undgå generende afbrydelser i læ sningen er ord, der forklares næ rm ere i no terne, ikke frem hævet i teksten, men opstillet efter sidetal bag i bogen. Det kan væ re vanskeligt at afgøre, hvilke ord der kræver en næ rm ere fork laring. Jeg ha r foretrukket at m edtage oplysninger, som de fleste æ ldre måske kender, frem fo r at udelade ting, som yngre ikke kan forventes at have kendskab til. Ved personer, der m å forventes at væ re alm indeligt kendt, er kun ang ivet nødtø rftige data, så man hu rtig t kan placere dem i tid og efter status. For and re m indre kendte er oplysningerne derimod fyldigere. Registrene er forsøgt afpasset, så de p å en gang er over­ kommelige og tilstrækkelige. De om fatter både selve memoire- teksterne og noterne. H envisninger til noterne er an fø rt i kursiv. T il slut vil jeg gerne takke alle fo rfattern e for hyggelige og oplysende sam taler og for stor hjæ lpsom hed under bogens til­ blivelse. Jeg takker borgm ester Børge H . Jensen, ford i h an gav m ig frie hæ nder i m it arbejde, og ud taler håbet om, at denne bog m å m edvirke til, at indsam lingen af gam le københavneres memoirer vil fortsæ tte. S tad sarkivar, dr. phil. S igurd Jensen og sekretariatschef E dw ard H ee takker jeg for ny ttige råd og sam ­ taler under udarbejdelsen. Poul Strømstad

12

Otto ^ a h le

Otto Zahle er født i 1875 i Nørregade. Han blev student i 1892, cand. mag. i 1899 og translatør i fransk 1900. Fra 1899 lærer ved forskellige københavn­ ske skoler, 1905-47 leder af kursus til faglærereksamen, 1906 inspektør ved N. Zahles skole, 1910 medlem af sko­ lens bestyrelse og 1913-47 rektor.

Jeg h a r hele m it liv boet i København. Jeg er født i ja n u a r 1875 i N ø rregad e 20, hvor nu Reitzels boghandel findes. N ø rre ­ gade v a r i 1880erne en lidet befæ rdet gade, dog luntede ig en ­ nem den en lille sporvogn, popu læ rt kaldet „H ønen“, forspændt med én hest, der kunne spændes både foran og bagpå vognen, hvilket fan d t sted på de to endestationer: Gamm eltorv og T r i­ anglen. G ennem N ø rregad e kørte dengang de imponerende ligtog fra F rue kirke til en k irkegård på N ø rre- eller Østerbro. Som lille d reng lå je g halvvejs ud af v induet og fulgte med spænding sørgetogets langsomme forbikørsel. Først kom den sorte ligvogn, forspændt med sorte heste, forsynet med sorte dækkener, styret a f ligvognskusken, der tronede på et hø jt kuskesæde fo ran på vognen, som, forsynet med fire stolper, bar et baldak inag tig t tag, under hvilket den blomstersmykkede kiste stod. E fter lig ­ vognen kom ofte et meget lang t sørgetog - kare ter med lig ­ følget. Med hø jtidelig langsomhed bevægede toget sig igennem gaden. M an h a r fo rta lt mig, at jeg sagde til m in barnepige: 13

„Nu ved jeg, hvad jeg vil være, n å r jeg bliver stor: „L igvogns­ ku sk“ !“ Slige im ponerende sørgetog hø rer nu en fje rn fo rtid til. Jeg kan næppe have væ ret m eget over fem år, da vi fly ttede til V esterb rogade 2 A, k aldet Axelhus, nu Richshuset. D engang lå den bekendte café „P a ra p ly e n “ p å h jø rnet. P lad sen mellem F rederiksberggade og V estergade kaldtes H alm to rvet, hvor ca. 15-20 halm læssede vogne kørte op hver morgen; så begyndte handelen med hø og halm . Senere m åtte de, efter at to rv et va r feje t ren t a f ladegårdslemm erne, vige plad sen for en række af byens drosker, hvis udstyr, b låt klæde, v a r såre luvslidt, og hvis hest ofte var, hv ad m an kald te en gammel krikke. En sådan gam ­ mel droske så jeg engang ved Sølvgades kaserne blive standset af en høj skægget herre, der gik med nogle dam er og øjensynligt glædede sig til en kø retur netop i en sådan vogn. Jeg blev klar over, at h erren v a r kejser A lexander III af Rusland, der v a r ude med nogle prinsesser! Vi boede på 2. sal, med udsigt fra h jø rnestu en ud mod V e­ sterbrogade. F ra vor lejlighed så vi lige over til det stykke af de gam le volde, der strakte sig fra V esterbrogade ned til havnen. P å volden lige overfor os stod Luciemøllen, kaldet Lusemøllen, ved hvis fod der næ sten altid lå nogle subsistensløse, forhutlede personer, kaldet „sjovere“ ; de sov vel rusen ud. N ed en fo r vol­ den strakte sig langs med den sø, der nåede hen til V esterb ro­ gade, Filosofgangen, og for enden af den lå en lille bygning, hvori der, ligesom i „La m o rgue“ i Paris, blev lag t de i havnen druknede personer til alm indelig beskuelse og eventuel hu rtig genkendelse. N atu rligv is m åtte je g derind, i det m indste én gang, det va r vel nok spændende! G ik m an langs havnen mod nord, nåede m an h u rtig t L ang e ­ bro - en lang t m indre bro end den nuvæ rende - den åbnedes vist med håndsving. B rovægteren ser jeg tydelig t for mig, en m idald rende sortskægget m and med ørenringe. N å r m an på Am agersiden gik lid t til hø jre, nåede m an til Rysensten b ad e ­ anstalt, hvor vor gym nastiklæ rer fra skolen om sommeren læ rte os at svømme. H a n va r en høj m and med lyst skæg og opm un­ trede os ven ligt til at tage den kolde, våde svømmesele på. 14

Rådhuspladsen og Vesterbrogade set fra Vestergade ca. 1880. På hjørnet, hvor nu Richshuset ligger, ses „Paraplyen“s store markise. Familien Zahle boede på 2. sal. T. v. Industriforeningens bygning opført i 1872.

„Kom nu her, do, det er den sele, jeg h a r læ rt d ronning Vic­ to ria at svømme i “. Fæ rdselen p å Vesterbrogade va r dengang ikke betydelig; der kørte en sporvogn fra F rederiksberg Runddel til T riang len og en omnibus fra Sm allegade, GI. Kongevej til Kongens Nytorv. 1880erne va r længe før automobilernes tid, så foruden de næ vn ­ te offentlige tran spo rtm id ler sås kun nogle arbejdsvogne, dros- kerne og enkelte herskabsvogne. Cykler var knapt dukket frem. Jeg husker at have set en cykle med stort fo rh ju l og lille b ag ­ h ju l, men den a rt cykler var ret farlige at køre med og fo r­ svandt ret hu rtig t, de anvendtes dog til cyklevæddeløb. Jeg kom i skole allerede som 5-årig. Skolen hed F røken Jes- sens Skole og lå i Vesterbrogade bagved Indu striudstillingen s bygning. Det va r en 5 -årig drengeskole, der vist særlig var forberedelsesskole til optagelsesprøven til Metropolitanskolen. 15

Bestyrerinden, frk. Jessen, ser jeg for m ig i hendes grønne silke- agtige kjole. H u n var nok så m yndig og ivrig, sæ rlig i sin u n d e r­ visning i dansk gramm atik , som hun flittig t terpede med os drenge; selv da hun lå i sengen med sygt ben, m åtte vi stå om ­ kring hende og høres i de berøm te bindeordsbisæ tn inger: å r ­ sags-, betingelses-, indrømmelses-, o.s.v. A t kende dem ansås for sæ rligt nødvend igt for elever, der ville ind i M etropo litan - skolen. D et kunne synes et ret ånd lø st indbankn ing sterperi, men senere h a r je g m åttet sande, at det ingen lunde um iddelbart gik op for 16 -17-årige elever, at disse bisæ tn inger dækkede ganske bestemte begreber, hvis næ rm ere forståelse det v a r i høj g rad ny ttigt, ja nødvend igt at væ re fo rtro lig med. Om lø rd agen gik frk. Jessen ru n d t i klasserne og så karak terbøgerne efter. V a r hun m isfornøjet med karak tererne, trak hun et sort ærme op over hø jre arms silkeærme for således at beskytte silken, n å r hun gav ørefigen. E llers m indes je g ikke, vi fik klø i skolen, und tagen af læ reren i regning, en kap ta jn , der også va r læ rer på officersskolen på F rederiksberg slot. H a n v a r en hø j, k ra ftig herre, der havde en p roper næve, som m an siger, til disposition. I frik v artere rn e stod en af læ re rind e rn e oppe i et klassevæ rel­ sesvindue, hv o rfra hun med en klokke ringede for at kalde os til orden, hvis kam ptumm elen p å legepladsen blev for voldsom. E lleve år gammel blev je g op taget i M etropolitanskolen. N o ­ gen fæ llesånd, der prægede skolen, synes jeg ikke, je g følte, men der herskede absolut en god tone. Jeg m indes a ld rig at have hø rt tarvelig tale eller „grimm e“ ord. I frik v arterern e skulle vi alle gå ned på legepladsen. D er va r den uskik, at de æ ldre drenge b land t de ny lig t tilkomne udvalgte sig en slave; helst skulle hans hoved holdes under posten og dyppes, desuden skulle h an lægges på den rund e bænk omkring træ et m id t i gården og få prygl. Måske kunne m an væ re heldig og få en beskytter b land t de store drenge; je g v a r så held ig en tid at få en til at beskytte mig. D a jeg selv kom i de store k las­ ser, havde jeg også en slave, jeg husker dog kun, a t je g én gang gav ham et ørefigen. Vi drenge kunne hos skolens po rtner, custos kaldet, der havde 16

Udsigt fra Rådhuspladsen ca. 1880 mod Luciemølle på Gyldenløves bastion. I midten Filosofgangen, den nuværende Vestervoldgade, der førte ned til Langebro. T. v. vejerboden og bag den Vartov.

et lille ud salg i sin kæ lderbolig med disk ud til legepladsen, købe g råpæ re r og muligvis kager etc. D et lyder eventyrligt, men jeg synes bestem t at huske, a t vi fik 13 g råpæ rer for - én øre! Hvor je g næ vn er priser, er jeg naturligvis klar over fa ldet i vore penge. E lle r spiller 13-tallet m ig et puds, n å r jeg siger, at jeg fik én øre, n å r je g fra frk. Jessens skole hjem fø rte 13 ug ’er? Jeg blev konfirm eret i ap ril 1889 hos pastor Stein i M atthæ - uskirken. E fte r konfirm ationen va r m an ude over barndomm en og begyndte at blive bed t ud til selskaber. De såkaldte ballers tid er forlængst forbi, men dengang v a r de unge selskaber yderst formelle. K jole og hv id t krævedes; ved ankomsten til den fa ­ milie, hvor ballet holdtes, fik m an balko rt ud leveret med en lille blyan t hæ ngende ved, og så gik m an ru n d t og engagerede d a ­ merne: 1. vals, française, 2. vals, borddans, cotillon, 3. vals. Ved cotillonen uddelte dam erne små sløjfer, og herrern e vel

17

2

små pap irsblom ster - husets væ rtsfolk sad med puder, hvorpå disse dekorationer v a r fæstet. Slig næ sten hø jtidelige sirlighed er forlængst „en saga b lo tt“, ligesom omgangen mellem de unge som helhed er undergået betydelige fo rand ring er. D ette skyldes en række forhold, b land t hvilke særlig m å nævnes sporten. I sin bog „København“ citerer professor Steen E iler Rasmussen en ud talelse af provst Fenger fra 1901: „Lad os væ re varsomme med at anbefale sporten; det er ikke væ rd at komme ind på, hvad den kan bruges til, nå r den b ringer de to køn samm en“. Selv ti å r senere ansås det at tage jakken af, selv i stæ rk varm e, for en yderst betænkelig sag. A t de unge dam er i varm en skulle lette p å påk læ dn ingen var der lang t ind i det 20. å rhun d rede ikke tale. Jeg husker, at jeg - efter skoletid - på m it kontor havde taget jakken af. En af skolens afdeling sledere, en dame, som jeg satte megen pris på, bl. a. for hendes sans for humor og evne til at skære igennem problem erne, udbrød, da hun kom ind på kontoret: „Det havde jeg dog a ld rig tæ nk t mig, at jeg skulle se rekto r Z ah le i sk jo r­ teæ rm e r“. I tilslu tn ing til m in om tale af sport m å anføres, at k læ d ed ra g ­ ten, sæ rlig kvindernes, g jo rd e deltagelse i sportsøvelser yderst vanskelig. De lange k jo ler v a r til en alm indelig spadseretur upraktiske, dels fordi de næ sten kun tillod dam erne at trippe, i alt fald ikke at strække ud, dels fordi støv og gadesnavs uv il­ kårlig t blev hængende og let blev slæbt med ind i stuerne. „Man troede knapt, vi havde b e n “, sagde en æ ldre dam e til mig for et p a r å r siden. De lange slæbekjoler er forlængst afskaffet, og sidste års mode lad er os ikke i tvivl om, hvo rv id t dam erne ha r ben. I 1892 blev je g student. M it sidste fag var fysik, hvo rtil astro ­ nomi va r kny ttet som bifag. N u morer det mig at tænke på, at jeg „kom op i “ månen! Mens disse linier skrives, h a r to m enne­ sker væ ret oppe på månen! S tuden terliv som såd an t h a r ikke spillet nogen sæ rlig rolle for mig. Jeg v a r medlem af S tudenterforeningen , som dengang lå på Gammelholm , hvor nu forsikringsselskabet „H a fn ia “ ha r 18

Ørstedsparken set fra N. Zahles skole 1878, inden Teknisk skole i Ahle- feldtsgade blev bygget. T. h. Frederik den 7.s stiftelse i Gyldenløvesgade, t. v. Marstrands bryggeri på Vodroffsvej. Maleri af Viggo Pedersen 1878. sin bygning. Jeg kom meget hypp igt på læsesalen, en rummelig stue med store lænestole, betrukket med rød t fløjl. D er lå altid de nye bøger fremme, hv ilket va r en stor behagelighed. I stue­ etagen v a r et lille rum, hvor m an kunne få bøger til hjem lån. Foreningen regnedes for konservativ i modsæ tning til det f ri­ sindede, rad ik a le S tudentersam fund. E fterh ånd en udviskedes vist forskellen, måske særlig efter at Georg B randes kom til stede i S tudenterforeningen . Mest tydeligt husker je g en aften, hvor professor J. L. H eiberg talte om græsk åndsliv. D a ban steg ned af katederet, lagde han sin fine hånd på gelænderet, standsede et øjeblik og sagde ud til forsam lingen: „Og hvad der siden er sket, b etrag ter jeg som et tilb ag esk rid t“. Som studen t fik jeg en anmodning om p riv a t at undervise to af forlagsboghand ler Jacob Hegels børn: en søn, senere fo r­ lag sboghandler F rederik Ffegel og den senere fru M onrad Aas. Ffegels boede sommer og vinter på „Skovgård“, en større villa

19

2 *

ca. 20 m inutters gang fra C h a rlo tten lund station. I levende e rin ­ dring h a r je g det smukke fam ilieliv og de fornøjelige, så in te r­ essante m iddagsselskaber. H e r mødtes folk fra det praktiske liv, men for en ung studen t v a r det natu rligv is sæ rlig in teressant og uforglemm eligt at træ ffe B jø rn stje rn e B jørnson, Georg B randes, Schandorph, E rik Skram , P e te r N an sen, for ikke at tale om H o lg er D rachm ann , med hvem je g i den Hegelske yach t sejlede selv fje rd e ned ad Ø resund. D a B jørnson ved en m iddag d rak med mig, som m an siger, y tred e han : „Dem kender je g ikke, men Deres tan te h a r je g kend t g o d t“. F lere år tid li­ gere, vel i tresserne, gik h an nem lig m ed frk. Z ah le og H en rie tte Skram og hø rte G run d tv ig i V artov kirke, hvo re fte r de spiste frokost hos frk. Zahle. Senere skiltes deres veje, måske af re li­ giøse grunde. Engang de spadserede sammen, og frk. Z ah le vel h a r søgt at m inde om G run d tv ig og hans forkyndelse, slog B jørnson frk. Z ah le let p å skulderen og sagde: „N ej, N atalie, du er for liten til at læ re m ig nogen tin g “. Je g tæ nker mig, at B jørnson levede i tankern e med sin åndelige b rydningsrom an, d er slu tter med de kendte ord: „Dér hvor b ra folk går, er Guds v e je “. E fter en m iddag på Skovgård, hvor bl. a. H o lg er D rachm ann v a r til stede, tog hele selskabet i T ivoli, hvo r d er i det fri a n ­ bragtes et bo rd med en let an retn ing . D rachm ann sad for den ene bo rdende og viste studen ten p å den and en bo rdende den ære at drikke med ham . Jeg rejste m ig og slyngede „med ele­ g an ce“ glassets indho ld bagud i det fri, hv o rpå je g hævede det tomme glas og m ed en beund rende gestus ligesom hy ldede m e­ steren. M en g ildet fortsatte. D a selskabet gik ud a f T ivoli, mødte vi den berøm te b ryd er Bech-O lsen, d er havde café i den davæ rend e Panopticonbygning, et p a r sk rid t fra T ivoli. D a Bech-O lsen fik øje på D rachm ann, blev h an så beg ejstret, at h an indbød hele selskabet til sin café. M ed rungende stemme kald te h an på sin kone: „ .. . og så cigarer til en krone stykk et“, hvilket dengang v a r en svim lende pris for én cigar. H v o rd an denne lille souper i enkeltheder forløb, husker je g ikke, m en der herskede hele tiden en stilfæ rd ig tone. 20

Alma Petersen

Alma Petersen er født i 1891 på Chri­ stianshavn. Allerede inden hun kom ud af skolen i 1905, havde hun haft flere pladser som barnepige og medhjælp i huset. Siden arbejdede hun som stuepige på københavnske hoteller, indtil hun blev gift i 1919. Senere var hun bl. a. ansat hos A/S Holger Petersen som for­ spinderske.

Vi boede i V ognm agergade nr. 32. Det v a r imellem L an d e ­ mæ rket og Lønporten. D er ligger nu Belysningsvæsenet. Vi boede p å en første bagsal. Det er svæ rt at beskrive, hvo rdan der så ud. D er va r ingen entre, der v a r et væ relse og et lille, smalt kammer. Jeg v a r to år, da vi kom til at bo der, og vi boede der i tolv år. H u slejen var 12 kroner om m åneden. I dø ren ud til trapp en v a r der forneden et stort, ru n d t hul, vel en knast, der v a r fa ldet ud, og en elendig gammel lås, som enhver kunne lukke op. Gulvene bestod af nogle brede, slidte b ræ dde r med brede revner imellem. I det store væ relse va r der to smalle fag vinduer, og udenfor et halvtag, som hø rte til hus­ væ rtens arbejdsskur, der v a r underneden lejligheden, så der v a r koldt og u tæ t overalt. I et h jø rne stod en forslugen kakkel­ ovn, et fje rd in g k a r kul havde den spist i løbet af nu l komma nul. Køkkenet va r et lille firk an tet hul med et lille vindue i ud til trappen , et fastm uret kom fur og en åben skorsten. Køkken­ bo rdet v a r æ ldgamm elt og rådden t, men der v a r da vand in d ­ lag t, men under vasken va r gulvet rådden t, og træ lus og andet ækelt kryb ho ld t til der. 21

Jeg husker en lille episode fra dengang. Jeg var alene h jem ­ me, og pludselig kom en skorstensfejer ud fra køkkenet. Jeg græd af skræk. H a n va r krøbet ned gennem den åbne skorsten, men h an gav m ig en 5-øre, og så fo rsv and t angsten, for så forstod jeg, at han var et rig tig t menneske. I denne lejlighed , som va r m it hjem i 12 år, stod i den store stue en ret bred træ seng med halm som underlag og nogle elendige rester af lagne r og gam le dyner. Jeg e rin d re r ikke at have set et ny t lagen eller betræk på den seng. M in stakkels mor sled og slæbte med at holde p ja lte rn e både på os og senge­ tø jet rene. Vi fik a ld rig noget nyt. D er boede en m arskand iser i Åbenrå, der købte mor lid t tøj, n å r det and et va r helt slidt op. Vi sov mange i den seng, m in mor og flere af hendes unger, nogle m åtte jo ned ved fodenden, men n å r m in fa r kom hjem , var det kun mig, der lå ved fodenden. Langs den ene væg i væ relset stod en elendig gammel sofa og fo ran den et lille bord, der som oftest va r lag t pap ir på, en dug va r luksus. D er var et pa r defekte stole, en af dem havde kun tre ben. P å siden ind mod køkkenet stod et sm alt skab, der tjen te som spisekammer, der som oftest v a r tomt. P å det stod et vækkeur og noget billigt nips. Inde i kamm eret stod en smal jernseng, hvis indhold d å r ­ lig kan betegnes som sengetøj, og i den anden ende af væ relset stod et skab. K læder h a r jeg ald rig set i det, og skuffen forneden havde fa r bræ nd t, så der va r kun det gabende hul. I den store stue v a r særlig den ene væg helt løs og blød at føle på, det va r som om der in tet rørvæv eller puds v a r indeni den. M in stakkels mor havde selvsagt et fryg telig t og næ sten om­ sonst a rbe jd e med at holde huset fri for lopper, og hv ad der er det væ rste væggetøj, da det jo v a r væggene, der v a r befængt med det. M in mor va r meget dygtig og proper. D et v a r en hel svir for os, n å r vi skulle efter et knippe halm på H alm to rvet, og hun regerede med træsengen, skoldede og vaskede den, og den ny halm kom i, og vi hoppede af glæde. Men glæden var kort, væggetøjet in d fa n d t sig snart igen, og en gang je g lå og sov, vågnede jeg ved et rædsom t spektakel i m it øre. D er var kommet et væggetøj i m it øre, og jeg for op ude a f m ig selv. 22

Gårdparti fra Vognmagergade 34 og 36 i 1898. Det tætbebyggede kvarter forsvandt ved saneringen i 1910.

Vi havde a ltid en lille køkkenlampe tæ nd t om natten . M in mor tog en spiseskefuld vand, lunkede det lid t over blusset og hæ ldte det i m it øre, og til alt held for mig, kom bæstet ud, og glad var jeg. Siden da havde jeg altid lid t vat i øret, og jeg ho ld t mig gerne for øret, n å r je g sov på siden. En gang m åtte vi flytte ind i nr. 34, som også er i det samme kompleks som Belysningsvæsenet, fordi en del af lo ftet fald t ned. Vi ventede på i flere dage, at det skulle falde ned. D et var lige over vores seng, og til sidst styrtede det med puds og tækkerør ned med et væ ldigt brag. Den anden lejlighed va r vel 23

endnu væ rre at bo i, for der va r in tet vand inde, m en ude på trapp en fælles med and re m ennesker, så mor fly ttede tilbage igen. D a jeg v a r godt seks år, fik m in mor så det sidste barn. Imellem det og m ig havde der væ ret en lille dreng, men om ham husker je g kun, a t han lå som lig i en gamm el barnevogn. Jeg v a r anb rag t hos en skrædderfam ilie, så længe fødslen stod på. D et blev en ynd ig lille pige. D a je g kom ned igen, v a r min æ ldste b roder hjemme. H a n v a r vel et p a r og tyve å r dengang, og h an sagde, at storken havde væ ret der med en lille pige. Jeg spurgte, hvo rdan den va r kommen ind, og h an sagde, at den kom ind ad vinduet. Ind ign eret spurgte jeg , hvo rfo r h an så ikke havde lukket vinduet, så je g kunne se den. Så sagde han, at den skulle også besøge and re, „men se her, du kan tro, det er en sød lille p ig e“. P ludselig udb rød jeg : „Hvor ved I egentlig fra, at det er en lille p ig e ? “ D a b rast m in b roder i latte r, og da v a r det som om, at der pludselig gik noget op for mig. D er var jo den lille forskel. D et skulle jeg d a også vide, da m in broder, som dengang v a r ni år, jo v a r i hjemm et. En ny tid begyndte nu for mig, for nu skulle je g passe hende, mens mor v a r på arbejde. D et gik også godt, så længe det var lyst, men je g v a r meget mørkeræd, da je g v a r barn, og tu rd e ikke væ re alene i stuen. Jeg v a r bange for spøgelser. D er h e r­ skede megen snak om spøgelser og overtro dengang, og en dag så je g noget, der puslede under sengen og for skrækslagen ud. Senere gik det op for mig, at det va r gråspurve, der v a r inde at hente halm strå, der fa ld t ned gennem tremm erne i sengen. De skulle jo bygge rede af dem. M in æ ldste søster, som v a r 13 år, og m in lille b roder gik jo i skole, og m in søster havde en byplads og tje n te lidt, så je g gik ofte med den lille pige på arm en og sang salm er „N u titte til h inanden de fagre blom ster sm å“ og v a r angst, n å r det m ørk­ nede. Men n å r så m in kæ re mor kom hjem , og selv om hun v a r træ t, lyste hun a ltid op i hjemm et, og m ine søskende kom, ja , så v a r alle genvo rd igheder glem t. Og selv om a lt v a r fattig t, så glem te m an det, n å r bare ens gode mor v a r der, og hun v a r 24

Lille Brøndstræde set fra Store Brøndstræde ca. 1895. Dette kvarter hørte fra gammel tid til de mest berygtede i København.

a ltid net og ren, hendes tykke hårfletn ing er var sat så pæ nt på hendes hoved. M en tiden gik, og da jeg va r over syv år, kom jeg i Suhms- gades skole. Jeg gik a ltid om efterm iddagen fra klokken 1 til 5 og senere til klokken 6. Jeg ho ld t meget af at gå i skole, og kun sygdom ho ld t m ig hjemme fra skolen. Sådan var der en dag, je g havde fået ondt i m in ryg, og mor ho ld t mig hjemme fra skolen. Men den næste dag var jeg allerede bedre, og da vi in tet brændsel havde, gik jeg sammen med en større dreng på en byggeplads og fik noget gamm elt brænde pu ttet i en sæk og traskede g lad af sted. Men da vi kom på T rin ita tis kirkeplads, oh skræk, oh ve! da kom m in klasselæ rerinde frk. H ansen og skulle h jem fra skolen. H un blev naturligvis vred og spurgte, hvorfo r je g ikke kom i skole, og den næste dag m åtte m in mor gå med mig i skole. D er blev jo et heftigt ordskifte, og min mor 25

sagde: „Tøsen ha r væ ret syg, fo rstår De d e t!“ Jeg var ved a t dø af skræk, og m in mor sagde: „Vil du med mig hjem A lm a ? “ Og det ville jeg forståelig t nok gerne. I m in karakterbog kom til at stå: „T re dage uden tillad e lse “, det blev også det eneste kede­ lige, der kom til at stå i den bog. Jeg havde m ange angstfulde tim er i min skoletid, og det var særlig hovedregning, det kneb med. Jeg havde en læ rerinde, jeg var meget bange for, og allerede dagen før begyndte jeg at blive ked af det. H u n va r helt hysterisk, hvis m an ikke hu rtig t nok forstod det, og hun stirrede p å m ig med sine hvasse øjne og råbte: „En brøk er en eller flere af et heles lige store d e le “. Ja , så stod fo rstanden helt stille på mig. En gang fik jeg 4 + i hovedregning, og frk. H an sen udbrød: „H vorfo r h a r dog A lm a en så lav k a rak ter i regn ing ?“ Men det kunne jeg jo ikke svare o pa. Vores nabo va r en stakkels fo rhutlet, æ ldre kvinde, som var o ffentlig pige, som m an dengang kald te dem. H u n havde sit usle bordel i L ille B røndstræde, men boede i det lille væ relse sam ­ men med sin „kæ reste“, et forsumpet individ, som hun u n d e r­ holdt. H u n kunne umulig tjen e ret meget, og n å r hun så ikke fik penge, slog h an hende. D er kom så politi, men skroget smed sig på gulvet og råbte: „Jette, J e tte “. Og det stakkels m ishand ­ lede kvindemenneske bad for ham , så po litiet tog ham ikke. Oven over os på anden sal boede en dame med sine to børn. H u n rullede fine hån d ru lled e cigarer. D er va r en egen charm e ved at se hende sidde der og forme og g latte de fine blade, og der du ftede så d e jlig t af tobak. H u n havde alt til faget h e n ­ hø rende som pressere og andet. H u n va r tysk af fødsel og havde væ ret en køn kvinde engang. D a jeg efter ferien a tte r begyndte m in skolegang, kom en dag en doktor ind i m in klasse og spurgte frk. H an sen, om der va r en lille pige, der ville have en form iddag splads. Jeg rak te fing e­ ren i v e jre t og fik pladsen. Doktoren boede i F rederiksborggade. H a n va r for tiden alene, da hans hu stru v a r b o rtre jst en tid. D en doktor v a r meget flink ved mig. Lønnen v a r h a lvan d en krone om ugen fra kl. 7 til kl. 12, selvfølgelig uden kost. D et 26

Vognmagergade set mod Landemærket fra hjørnet af Store Brøndstræde i 1898. I baggrunden skimtes Åbenrå, Vognmagergades fortsættelse mod Rosen­ borggade. var et rig t hjem med mange væ relser, alene spisestuen rummede 24 stole langs væggene, der var bløde filtskydedøre og mange kostbare møbler og et mægtigt flygel. I fruens seng v a r der lyseblå silketæpper, og langs den ene væg en mængde fodtøj af dy reste slags, så yndige, at jeg m åtte prøve at stikke mjne små fødder ned i dem. Jeg hentede m ad i spisehuset ved H am ­ bros badean stalt, det var m iddagsm ad. Og ellers tø rrede jeg støv af, bankede de store, tunge kokosmåtter, som lå udenfor den mægtige, hø je egetræsdør. Doktoren læ rte mig at „stryge“ hans hø je silkehat og at passe telefon, n å r han ikke var hjemme. Jeg bar hans violinkasse hen til Farimagsgades sporvogn linie 4, og jeg gik ved siden af ham . Men det væ rste job, jeg havde, var, 27

n å r jeg skulle bæ re en høj forn ik let spyttebakke fy ld t med blod ned i gården , og selv om je g slet ikke så på den, men ho ld t den lan g t ud fra mig, vendte dog a lt sig i mig, og je g skulle kaste op. Den spyttebakke kom je g somme tide r til at „glemm e“, men mon ikke doktoren vidste, hvo rfo r je g glem te den? N å r jeg havde fri fra skole, passede je g også doktorens telefon om e fte r­ m iddagen, og je g opholdt m ig i konsultationsvæ relset, je g kunne se ned på N ø rrevo ld på sporvognene og trafikken . I væ relset stod et sto rt uaflåset skrivebord med m ange penge i store sølv­ tokroner. Jeg h a r ald rig lad e t m ig friste eller rø rt en skilling, skønt jeg somme tid er in tet havde fået at spise. Så en dag stod je g og h ja lp kokkepigen med at vaske op. Jeg stod med en lille kop i hånden . F ruen stod ved siden af mig, og pludselig ud b ryd er hun: „Pas endelig på den kop, den h a r til­ hø rt . . .“ Om det va r en olde- eller en bedstemor fik je g a ld rig at vide, for je g stod m ed hanken i den ene h ån d og koppen i den anden, og så fik je g en kn ald end e lussing. Koppen havde væ ret klinket ved hanken. Jeg huskede at børste eller stryge, som det jo hedder, doktorens silkehat. Jeg sagde farvel til kok­ kepigen og hav det godt, je g kommer ikke mere, og hun sagde: „Det skal du heller ikke A lm a “. Doktoren v a r nogen tid før blevet udnæ vn t til professor, og fruen sagde da til mig: „F ra i dag af skal du sige hr. professor til m in m a n d “. D en næ ste dag kom professoren hjem til m in mor og spurgte, hvo rfo r A lm a ikke kom, og m in mor sagde da til ham : „H e rr professor, de klø m ine bø rn skal have, skal je g nok selv give d em “. Plan sagde da, at hans hu stru v a r syg, og h an beklagede, at det va r gået, som det var, men allerede dagen e fter havde je g en plads i B redgade. D er va r je g i to år. M ine bedste dage i hjemm et v a r fred ag og lø rdag, n å r jeg kom h jem fra skole klokken 6, og m in mor h avde skuret gulvene hvide og lag t ren t pap ir på det lille bord. Så syntes je g trods den elendige fattigdom , at der v a r hyggeligt.

28

Christian Poulsen

Christian Poulsen er født i 1893 og vok­ sede op i Møntergade, hvor hans far havde sit snedkerværksted. Her blev han udlært i 1911, hvorefter han gik på valsen i Tyskland, Schweiz og Italien. Fra 1913 til 1928 arbejdede han sam­ men med sin far, og da denne døde i 1928, førte han og hans broder værk­ stedet videre i fællesskab, indtil Chri­ stian Poulsen lagde op i 1968.

K jøbenhavn, den 16. maj 1898. I dag fy ld er je g fem år! Jeg kan ikke huske mine tidligere fød ­ selsdage, men nu er je g da m ig selv bevidst og kender de omgi­ velser, je g lever i. Solen strå ler fra morgenstunden, og det kniber med at sove for b are spænding. F a r og mor h a r i aftes pyn tet et lille fødselsdagsbord til mig, og je g glæder mig over de gaver, de h a r betænkt m ig med. Jeg få r en sparebøsse form et som en rød postkasse, en fin b lyan t og en bog med hvide blade, for nu er je g begyndt at skrive bogstaver, som jeg læ rer i Vodders børnehave henne om h jø rn e t i Gothersgade. Jeg ha r ganske Vist ingen penge til at pu tte i bøssen, men n å r m in rige onkel M a r­ tin fra V ejle kommer p å besøg, så måske! H an giver os af og til en hel tiøre hver. Vi bor i M øntergade 26, der er et hø jt hus m idt i gaden med v id tlø ftig e side- og bagbygninger. F ra po rten går vi gennem forgården forbi retirad e rn e og videre igennem en smøge, der fører ud til en stor baggård, hvor der både er beboelses- og 29

væ rkstedsbygninger. F ra denne gå rd er der udkørsel ad W is- m argangen til Gamm el Mønt. F a r er snedkerm ester og h a r sit væ rksted ovre i baggården , hvor der er mange and re virksomheder. Vi bor p å 3. sal i fo r­ huset i en rummelig lejlighed med fire væ relser og et p a r kamre. Jeg ved ikke om vi betaler husleje, for fa r er vicevæ rt for hele ejendommen. E je ren er en fin æ ldre herre med snehvidt hå r og skæg. N å r han kommer og skal tale med far, m å vi småunger pæ nt holde os på afstand . H an er departem entchef! M ormor bor hos os. H u n er dam esk rædderinde og h a r systue i et af kam rene. D erinde snu rrer symaskinen dagen lang - og af og til den halve n a t med, n å r kjo ler til et b ry llup eller en anden stor fest skal væ re fæ rd ige til tiden. Forud en mormor består vor lille fam ilie af far, mor og fire børn. M in broder Poul, der er to å r æ ldre end mig, og så h a r vi to små søstre, Karen og Hanne. D en 1. ap ril 1899. Det er m in første skoledag. N u er je g m eldt ind i Sølvgades Betalingsskole, og je g er begyndt i 6. klasse sammen med en snes and re jæ vn a ld rend e drenge. Vore frøkener er meget gam le og fryg tindgydende, men jeg bliver snart gode venner med frk. H o fm ann, ford i jeg allerede ha r læ rt at læse. H u n er en svulmende dam e helt i sort og med en masse sorte p erler om halsen. Jeg går på efterm iddag sho ldet fra kl. 1-6, så nu løber jeg hver m iddag på k lap rende træsko ad Kronprinsessegade langs med Kongens haves g itter til sko­ len. Vort klasseværelse vender ud mod Sølvgade, så vi kan følge med i, hvad der foregår nede på gaden. Den lille hestesporvogn, der kører fra Kongens ny to rv til B leg­ dam svej, kommer jæ vn lig t forbi, og kusken ringer med sin klok­ ke, n å r den svinger om h jø rnet. H v er efterm iddag trækker v a g t­ parad en op fra Sølvgades kaserne til H ovedvag ten i Kastellet. Vi kan høre hornmusikken længe før den passerer, og sto rtrom ­ mens dum -dum lyder, lige til den forsv inder henne i D ro n n in ­ gens tvæ rgade. 30

Møntergade set fra Gothersgade ca. 1906. Hjørnehuset t. v. er Møntergade 36. Den lave bygning midt i billedet er Povl Fechtels hospital, og t. h. der­ for ses Møntergade 26. Hele husrækken blev nedrevet i 1907.

E llers er skoledagen nok så ensform ig. Vi ha r skrivning og regning. Det sidste er je g nu ikke så god til, og derfor er jeg ikke så gode venner med frk. Schmidt, men hun er også en stram tand et dame, høj og m ager og med lo rgnetter på en spids næse. A f og til h a r vi anskuelsesundervisning. Det kan jeg bed ­ re lide. D er bliver hæng t et billed af et landskab eller en bondegård op, og så skal vi fortæ lle lid t om, hvad vi ser. Vi skal jo læ re at bruge øjnene. Ju len 1899. Ju letid en er det bedste, jeg ved. Sneen er faldet og ha r lagt sig på træ er og buske nede i klosterhaven, så det ligner et helt felandskab, som vi ser det i eventyrbøgerne. Nu er ju lefo rberedelserne begyndt, og mor ha r trav lt med at 31

bage og brase, sy rullepølser og lave grisesylte, for mor lav er a l­ ting selv. Så skal vi ned på Kvæsthusbroen og hen te en skæppe muslinger, som tan te L a u ra h a r sendt os fra Vejle. De skal ko­ ges og beredes til julefrokosten, og vi få r alle skallerne til at lege med. N å r ju le a fte n op rinder, samles vi i skum ringen om mor, der sidder ved det taffelfo rm ede k laver og spiller dejlige ju lem elo ­ dier, og vi børn flokkes omkring hende og synger med, så godt vi kan. N å r vi er fæ rd ige m ed ju lem åltid et, op rind er det store øjeblik. Så g å r fa r ind og tæ nd er det store ju le træ . D et er b le­ ven pyn tet i aftes, men h a r stået godt gem t bag stængede døre. N u åbenbarer det sig i al sin herlighed. N å r spændingen er udløst, vi h a r danset om ju le træ e t og fået gaver, fa ld e r der endelig ro over fam ilien, og vi samles om bordet i spisestuen under hængelampen. Så få r vi godter og læ ­ ser h istorier i de smukke ju leh e fter, som vi h a r købt p å skolen. Ju le d a g skal Poul og je g med fa r på Langelin ie. Vi h a r de nye v a n te r og tø rk læ der på, som vi h a r fået i ju legave, og vi nyder tu ren i det klare v in te rv e jr. F ra L ang elin ie læ gger vi v ejen om gennem Kastellet, hvor regimentsmusikken, som jeg kender fra Sølvgade, står opstillet fo ran komm andan tbo ligen og spiller fra 12 til 1. Jeg ho lder væ ld ig t meget af at høre musik. Om efterm iddagen kommer onkler og ta n te r med deres bø rn p å besøg, og så h a r vi huset fu ld t af gæster. Mor h a r kogt en hel røget skinke, og n å r alle er bænkede om m iddagsbordet, skæ rer mor store, saftige, lyserøde skiver af og byder rund t sam ­ men m ed et mægtigt fad g røn langkål. H ele vo r fam ilie er u d ­ styret med en fo rtræ ffelig appetit, og vi tag er o rden tlig for os a f retterne. F a rb ro r N iels kan sagtens spise 10-12 skiver skinke, men vil dog i al beskedenhed kun have seks! Men h an er rig ­ tignok også en stor m and, der v e jer m indst 300 pund. B agefter dan ser vi igen om ju letræ et, og nu d an ner vi en stor kæde. Så leger vi med vore fæ tre og kusiner, og til allersidst få r vi lov til at p lynd re ju le træ et. Det m å have væ ret en a n ­ strengende tid for m in mor, men alle vi and re h a r h a ft det dej - ligt. 32

W ismargangen set fra Gammel Mønt ca. 1907. Ind­ kørslen til den tidligere pestkirkegård skete fra Gammel Mønt 26. T. v. ses Christian Poulsen.

En ju n id a g 1902. Det er de jlig t at stå op en sommermorgen, nå r solen skinner og forgy lder de gam le gader i kvarteret. M øntergade runder ned mod K lareboderne, der er en rolig, hyggelig gade med mange forskellige butikker. D er du fter stæ rkt af røgede varer fra fru Schaaps viktualiekæ lder, og du ften trænger op i an tikvarbog la­ den oven over i den hø je stue. Der er mange gamle, støvede bøger i vinduet, p å en a f dem står: Comoedier sammenskrevne af Hans Mickelsen, men jeg ved godt, at det er Holbergs kome­ dier. Længere henne er kæ lderen med Thranes studenterhuer.

33

3

P å h jø rn e t af Købm agergade ligger K arl Larsens boghandel, hvor A lfred Jacobsens dukketeatre er ud stillede, som jeg tit g år hen og kikker på. Vognm agergade og Å benrå h a r et helt andet præg. H e r er mange kludekræmmere, m arskand isere og bevæ rtninger, og her er en gennem trængende lugt fra et garveri. To store betjen te med blanke hjelm e p a tru lje re r her stadig, og der er jæ vn lig brug for dem. Det er ikke så sjæ lden t, vi ser dem d rage af sted med en m and, der er så overstadig fuld, at h an hæ nger som en sæk mellem de bomstærke politifolk. Store og L ille B røndstræde mellem Gothersgade og V ognm a­ gergade er temmelig uhyggelige. D er bor nogle underlige m en­ nesker derinde, og je g kommer der aldrig. Gamm el M ønt er mere fredelig. H er er ganske vist også et p a r bevæ rtninger, men ellers er her urtekræmm er, barber, skomager og and re alm in ­ delige butikker. Den fo rtsæ tter i K risten Bernikowsstræde, der nylig er blevet asfa lte ret som den første gade i den ind re by, og så er vi jo på Østergade med de m ange flotte butikker. N å r v e jre t er godt er der d ejlig t ovre i Kongens have om m or­ genen. F ra kl. 6 til 8 er der kur i Rosenborgs B røndanstalt, og de fine dam er og he rre r drikker affø rende vande og går tu r i haven. Det gæ lder om at komme af med de overflødige pund, de h a r tag et på ved vinterens mange m iddagsselskaber. T il op ­ m un tring for dem er der musik fra en lille pav illon ved K av a­ lergangen, hvor der sidder fem fine musikere fra D et kongelige kapel og spiller et afvekslende repertoire. P rogramm et er skre­ vet på en seddel og hæng t op på det næ rm este træ . Vi behøver ikke at rende ru n d t for motionens skyld, vi kan bare stå og nyde musikken, og det er en dejlig oplevelse fra morgenstunden. Den 29. august 1904. Fars fødselsdag er den største årlige festdag i vo rt hjem . A lle ­ rede fra form iddagen er der komsammen af håndvæ rkerne på væ rkstedet. Jeg h a r væ ret nede hos H an sen og hente øl, og nu få r hver en b a je r og en cigar. Så er stemningen straks anslået, og 34

Made with