CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

3

A t overvæ re Paaskefesten i Rom h a r a ltid væ ret Rom afarernes store Ø nske og at høre Passionsmusiken i det sixtinske Kape l stræber m a n ligeledes efter. M en b la n d t de m ange i Passionsugen opførte Væ rk e r lyste Allegris M iserere — D avids 51 de Salm e — med en saadan G lans, at det fo rdun kled e alt andet. Dette M ise re re , der er kom pone re t m e llem 1626 og 1640 , havde afløst forskjellige and re og fandtes saa fo rtrin lig t, at det b lev staaende og opførtes Askeonsdag og L an g ­ fredag. Skæ rtorsdag gav m an fra 1714 et M iserere a f den ellers ubekjend te R a j, d annet efter A llegris M ø n ­ ster. A llegris M iserere hørte til Roms store M æ rk ­ væ rd igheder; N a vn e t virk ed e m agisk baade fjæ rn og nær og forjæ ttede en Koncen tra tion a f al den Skjøn lied og M y s tik , som den ka tho lske Gudstjeneste ejer. H em ­ melighedsfuldhedens N im b u s omgav det desuden længe. O rig in a lm a n u s k rip te t skal k u n have bestaaet al en Rasstemme paa 20 T a k te r og Væ rke t h o ld t sig fra Slægt til Slægt ad T rad itio n en s Vej. V e l havde m an nedskrevet det, m en det v a r fo rb ud t Sangerne under S tra f a f E x k om m u n ik a tio n at føre en S temme d era f b o rt fra K apellet, afskrive det eller give det til nogen. D en fjortenaarige M o za rt forstod dog under sit romerske O p h o ld ( 1770 ) at fravris te Kape lle t dets Skat. H a n skrev det ned efter H u komm elsen , da h an havde h ø rt det een Gang, og fik det k om p le t ved at høre det anden Gang. D en engelske M u s ikh is to rik e r B u rney, der paa samm e T id rejste i Ita lie n , skaffede sig dog en A fs k rilt a f M isereret og hele Passionsugens M u s ik , der udkom i L ondon 1771 . T re A fs k rifte r, hed det sig paa den T id , havde P aven foræ ret bort, d e ra f en til Kejser l*