CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

9 3

Kreds og da navnlig i det skandinaviske Selskab lyste Folkevisen med en saadan Glans, at man næsten blændedes. Der burde gjøres noget overordentligt, noget ganske nyt ud a f den, mente man. Det synes især at have været Orla Lehmann, der opfyldtes af slige Ideer og rev de andre med sig. Man vilde fremkalde en ny digterisk og musikalsk Udvikling af de gamle Viser; Oratorieformen syntes passende og man valgte som Sujet Volmerslaget. Paa Bestyrelsesmøde 28 Marts 1847 blev det vedtaget, at Hertz skulde anmodes om at skrive et saadant Oratorium og Rung om at kompo­ nere det1). Hertz havde iforvejen konfereret med Orla Lehmann om Sagen og ytret Betænkelighed baade ved det valgte Sujet og ved Benyttelsen a f Recitativ, men Lehmann sagde: »al hjemmefødt Sang paa Island ei rhytmisk Deklamation; ogsaa i norske og svenske Folke­ viser lindes mange Elementer til et nordisk Recitativ«2). Hertz, der ansaa Volmerslaget for meget for stofrigt og for lidet skandinavisk, valgte et Sagnsujet af overvejende lyrisk Karakter, »Tyrfing«, der bragte Lehmann til at udbryde, at det var noget af det mest nordiske, vor Literatur ejede. Sidst i Oktober 1847 blev det tilstillet Komponisten med de bedste Ønsker fra Lelnnanns Side om at han vilde vide at gjengive »den Helhed og Høj­ hed, der gaar igjennem denne storartede Fremstilling af det antike Fatum i sin nordiske Aabenbarelse som

b Hertz skulde have 200 Rd. og Rung 500. 2) Skand. Selskabs Sager: Brev fra Hertz til L ehm ann af 4 April 1847 og fra Lehm ann til Prof. Clausen af s. D.