CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

4

Leopold I, som lod Værket opføre i Wien, men blev højlig skuffet. Det gjorde slet ingen Virkning. Kejseren troede fuldt og fast, at man havde narret ham og givet ham en Afskrift a f en anden Komposition og da han klagede til Paven, troede denne det samme og afske­ digede den maestro di cappella, der havde staaet for Afskriften, men blev dog senere gjort viis paa, at Fo r­ klaringen var den, at kun det sixtinske Kapels Sangere sad inde med den Foredragsmaade, Værket krævede1). At det som Led i Gudstjenesten Askeonsdag og Lang­ fredag gjorde en ganske ejendommelig og overordentlig Viikning, erkjendtes al alle. I den Sønderknuselsens og Gravens Stemning, der fremkaldtes ved Sceneriet, den lorudgaaende timelange Salmesang paa een Tone, den ved Lysenes Slukning et efter et indtrædende Dun­ kelhed, brød Misereret frem som en Befrielse, en Anelse om Lysets Boliger. Foredragets traditionelle Nuancer, den høje Sopran, der i skjønttegnede Linier flagrede hen, kom og forsvandt, greb og henrev. En Form var funden, der i det givne Øjeblik viste sig fuldkommen. Misererets R y naaede til Danmark og Weyse. Den 17 . April 1818 gav han i Trinitatis Kirke en Koncert a f egne Værker: »Salmen Miserere« og Reformations- kantaten fra det foregaaende Aar. Dette Miserere var ganske nyt, Manuskriptet er dateret 31 . Marts 1818 , og danner den betydningsfulde Indledning til Weyses rige Virksomhed som Kifkekomponist. Selv har han om­ talt det som »en liden, meget simpel Komposition af

]) Ch. B u rn e y : the p resen t state o f m u sic in F ran ce and Italy. Lond on 17 7 3 .