CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

103

»Vi skal synge, naar vi samles«, havde han jo fra Milano skrevet til Marstrand og Roed i Rom. Der var sket meget siden den Tid. Alle tre Venner vare bievne gifte og det traf sig saa, at ogsaa Marstrands og Roeds Ægtefæller vare musikalske og syngende, Fru Marstrand spillede endog færdigt paa Klaver efter Partiturer og sang meget smukt. De tre Familiers Sammenkomster ordnede sig efter Rungs gamle Parole og den her gjengivne Tegning af Marstrand er et In­ teriør fra deres første Musiktid. Billedet skal stamme fra 1848 , formodentlig før Krigen. Scenen er hos Roeds, der boede i Mellembygningen i Stedet paa Kongens Nytorv, hvor »Standard« har rejst sig. Rung leder, spillende paa Klaveret, Sangen, og det var Tegneren øjen­ synligt ikke om Portrætlighed at gjøre. Han vilde give et humoristisk Billede af en ivrig Musik-Skolemestei. Med Nodeblad i Haanden og andægtigt syngende, ikke uden Følelse a f, at Arbejdet kræver den største Paa- passelighed og Ævnernes Anspændelse, ses fire Damer og Herrer placerede i Stuen: F ru Marstrand (Sopian) og kgl. Skuespiller Schneider (Bas) foran, Fru Roed (Alt) og Maleren Theodor Wegener (Tenor) bagved. Denne Kvartet suppleredes af Marstrand selv (Bariton), Roed (anden Tenor) og a f F ru Rung. Schneider havde oprindelig stræbt efter at blive Operasanger, men slog sig til Ro i Skuespillet. Den almindelig afholdte, musi­ kalske Wegener, var allerede knyttet til Rung som Medlem a f den skandinaviske Sangforening fra dens tidligste Dage. Som frivillig deltog han i det føiste Aars Felttog og ved hans Tilbagekomst fortsattes Sang­ øvelserne med fornyet Kraft. I Vinteren 1849 50 ud-

l