CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

104

videdes Kredsen, først og fremmest ved Tilslutning a f F ru Sophie Lund, Theatermaler Troels Lunds Hustru. Hun havde en høj og meget smuk Sopran, elskede Musik over alt og kunde efter Anlæg og Lyst kaldes Sangerinde. A f Rung havde hun lært Guitarspil. Arki­ tekt Bindeshøll og Maleren Heinrich Hansen kom til ligesom Literaten Lobedanz (Tenor), der sang meget godt, og Johan Lange (Tenor), der 1851 blev Bibliothe- kar og Assistent ved botanisk Have, senere Professor i Botanik; denne ligesaa dygtige som intelligente Sanger liavde allerede vundet Lavrbær ved at bringe Kvartet­ sangen paa Regensen i stort Flor. Om at synge andet end italiensk Musik var der ikke Tale. Det var netop den, man vilde dyrke. Man lortabte sig i Palestrinas »Lamentationes«, men Rune havde til Afvexling en Reserve i Baghaanden, der livede saaledes op og vandt saadan Anklang, at den synes at have taget Luven fra K irkemusiken : italienske Madri­ galer. Dem havde han forlængst haft i Kikkerten. I 1844 havde han sendt en Madrigal-Raket op i Luften uden at den endnu vakte synderlig Opmærksomhed. Han udgav nemlig »Madrigal a f Girolamo Conversi, Komponist fra det 16 de Aarhundrede, for Sopran, Alt, to Tenorer og Bas«. Det var den senere saa berømme­ lige »Sola soletta«, maaske en a f Sejrstrofæerne fra Santinis Bibliothek. Rimeligvis kunde Rung takke Weyse tor flere al de andre udmærkede Madrigaler af Giovanelli og Pietro Philippi, der bleve sungne; tlii de havde tilhørt Weyse og vare med hans Samling komne paa det kongelige Bibliothek. Glæden over Madri­ galerne var saa meget større, som man vidste, at knap