CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

1 0 5

en levende Sjæl i Kjøbenhavn nogensinde havde hørt dem, ja man kunde trygt gaa ud fra, at de allerfleste ikke anede noget om deres Tilværelse. Dem havde Sel­ skabet paa Kongens Nytorv ganske for sig selv. Ikke uden en glad Stoltliedsfølelse skrev Fru Roed i en lille Notits, hun har efterladt sig om disse Sammenkomster: »Madrigalerne bleve nu indviede!« Undertiden samledes man hos Troels Lunds, og da Roeds i 1851 rejste til Dresden blev Lunds Hjem i Dronningens Tværgade — N° 278 , nu N° 9 — Asylet for Cæcilias Ivunst. Lo­ kaliteten var fortræffelig: en stor og høj Sal, hvor Sangen tog sig udmærket ud. Imidlertid havde Rungs Forhold til Musikforeningen udviklet sig for pludselig at finde sin Afslutning. F ra Foraaret 1842 havde han været Repræsentant og der opførtes af og til Kompositioner a f ham 1). I 1849 blev der truffet en Ordning, hvorefter Repræsentanterne ikke, som hidtil, skulde vælge alle syv Administratorer, men kun tre og disse skulde da supplere sig ved at vælge de øvrige fire. Gade, der valgtes som en al de tre, foreslog Rung som en a f de lire og de bleve saaledes Medadministratorer. Rung lod den skandinaviske Sang­ forening medvirke i Saisonen 1849—50 bl. a. i Mendels- solms Dobbeltkor til »Antigone« og lovede at kompo­ nere et større Ensemblestykke for Solostemmer med Orkester. Men dette Arbejde viste sig ikke og ved Sai- x) 17. Febr. 1839: Jægersang af Fr. Paludan-M iiller for Solostemme, Kor og O rkester. 6. Marts 1844: Vikingesang af Chr. W inther med O rkester og Serenade ved Strandbredden for B ariton, Damekoi og Orkester. 30. April 1845: Motetto »Peccantem me quotidie« for Kor (a cappella). 21. Maj 1847: Nocturne for Soli og Orkester.