CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

110 »enkelte Kirkekoncerter, ved hvilke blandt andet det fortrinligste a f ovennævnte Musik vil komme til Ud­ førelse« (§ 2 )1). Kirkemusik og Kirkekoncerter havde i over 60 Aar haft en stor Periode og udgjort en væsentlig Bestanddel a f Koncerterne i det Hele taget; det laa derfor ikke saa fjærnt at bygge en Institution paa dem. Deres store Tid var dog nu omtrent forbi og i Aftenrøden viste den gamle italienske Musik sig som til Afsked. De i Fyrrerne endnu saa hyppige Pas­ sions- eller Paaskekoncerter, der bleve givne snart a f en, snart af en anden, gik fra 1851 væsentlig op i en ene­ ste, der blev stabil, nemlig det kongelige Tlieaters Korpersonales aarlige Passions- eller Paaskekoncert i Frue Kirke. Efter nogen Tids Forløb skulde »Cæcilia« tænke paa at optræde, men den var for ung og svag til at kunne undvære Støtte og Rung søgte denne hos den skandinaviske Sangforening eller rettere det skandinavi­ ske Selskab, thi det var i Reglen dette, der under sit Navn gav Koncerterne ved sin Sangforening og førte Regnskab over Indtægter og Udgifter osv. Nu var Selskabet imidlertid paa Hældingen og dens Protokol stanser med 1851 , dog vidste man særlig ved Hjælp af Koncerterne, der fortsattes som hidtil, at holde det gaaende. Hvad Rung havde sat i Gang ved Kirke­ koncerterne i 1848 , behøvede han nu blot at gjen- tage med den Forskjel, at de latinske Sange omtrent L) §§ 3 og 4 indeholde kun B estemm elser om Medlemmernes Forpligtelse til at assistere, give Møde ved de ugentlige Sangøvelser, anmelde Forfald og ved Udtrædelse at aflevere den m odtagne Sangbog.