CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

114

Rung hævede Taktstokken til det første Nummer, »Peccavimus«, bemærkedes det, at han var bleg og Haanden zitrede. Det var jo uprøvede Kræfter, han førte frem ; han gjorde det første Skridt ad en Bane, han forlængst havde betegnet. Paa skandinavisk Side skete et lille Uheld. Det rammede en paa Grund a f sin ualmindelige Højde og Tyndhed velkjendt Solist, der gik under Navnet Christian IV.s Spadserestok. Stem­ men slog over med et Knald og strax hed det: »saa, der knækkede Christian IV.s Spadserestok.« Dette oplivende Intermezzo fraregnet, forløb Koncerten til al­ mindelig Tilfredshed. Den 14 . December samme Aar gav skandinavisk Selskab atter en lignende Koncert med »Cæcilia«, dog uden at indskrænke sig til de to Komponister, og dermed ophørte denne Association. Men idet »Cæcilia« forfod den Forening, som havde støttet den, overtog den det Princip, som begge i Fællesskab havde gjort gjældende: at lade dansk-kirke­ lige Toner lyde sammen med de fremmede. »Cæcilia« maatte endnu en Stund friste Livet som den afhængige og svage, optraadte ved et Møde a f Selskabet for Danmarks Kirkehistorie 11 . Janu a r 1853 mellem Taler og Foredrag (Høyen) og udførte 25 . Marts s. A. (Langfredag) Palestrinas »Stabat mater« efter endt Gudstjeneste i Trinitatis Kirke. Endnu ved Koncert 13 . April 1853 var der Foredrag og Deklamation (Oelilenschlægers Skovkirken og Christi Fødsel a f Aarets Evangelium samt A. Munchs »Den forladte Kirke«); helt selvstændig fremstod den ved sin Koncert i Slots­ kirken den 28 . Marts 1854 og da viste den ogsaa ved