CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

1 1 8

certer i Kasinos store Sal saas, længe før der blev aabnet, en Mængde line Damer staaende udenfor, lige­ som det kgl. Theaters Parterrepublikum, for, da Plad­ serne vare unummererede, at komme til de bedre, men de priste sig dog lykkelige, om de saa maatte tage til Takke med at sidde paa »Hønsestigen«. »Er Frøkenen musikalsk?« spørger en Herre i et a f Frits Holst’s Stykker. »Jeg er Medlem a f Musikforeningen,« svarer hun. Strømmen havde vendt sig til denne Forening fra den italienske Opera. Nu turde man kun svagt hviske Donizettis Navn, det gav et umusikalsk Skjær. Musikforeningens herskende og glimrende Stilling be­ roede dog ikke paa Modens Luner. Den bragte, hvad Tiden med Rette tørstede efter: Beethoven, Mendcls- solin, Schubert og Schumann. Ilden havde ulmet un­ der Asken og slog ud i lyse Luer, da Gade greb Takt­ stokken. Det var ikke Koncerter, men en uafbrudt Række a f musikalske Fester. Den tyske Musik, der dels hørtes for første Gang dels syntes ny, var oppe, og Musikforeningen lignede Aladdinsliulen med tusinde Skatte. Nutiden gjorde sine Krav gjældende. Hvor kunde man give sig a f med mere? Rung var kommen i daarligt Humør over »Cæcilia«. Der var meget, han vilde have i en anden Gænge, og under de Vanskeligheder, der fremstillede sig for ham, tog han det Parti at gjøre kort Proces og opløse Fo r­ eningen. »Efter at »Cæcilia«,« siger Protokollen, »havde bestaaet fra 29 . Oktober 1851 til Februar 1856 , opløstes den faktisk. I denne Anledning tilskreves samtlige Medlemmer med Henstilling, at Foreningens musikal­ ske Værker skulde være Syngemester Rungs Ejendom,